Efter måneder med stigende varmepriser blev regeringen sammen med SF, Enhedslisten, Radikale Venstre, Alternativet og Kristendemokraterne i februar først enige om at udbetale en varmecheck på 3750 kroner til husstande med en indkomst under 550.000 kroner årligt.
Siden hævede de beløbet til 6000 kroner og satte beløbsgrænsen op til 650.000 kroner.
Men nu, hvor udbetalingen af den “akutte” varmehjælp er begyndt, har det hurtigt vist sig at være behæftet med fejl.
Det kommer dog ikke som nogen overraskelse for partierne bag aftalen, fortæller flere af dem til TV 2. For det blev allerede under forhandlingerne drøftet, at BBR-registret ikke nødvendigvis var retvisende.
Alligevel spurgte ingen af partierne bag aftalen ind til omfanget af de fejl, de vidste, der ville ske.
En “forvisning” om acceptabelt niveau
Lisbeth Bech-Nielsen, som forhandlede på vegne af SF, fortæller til TV 2, at “alle partier uden undtagelse anerkendte, at hvis man tog den her model, jamen så ville der også komme nogle fejl”.
Samme toner lyder fra Rasmus Helveg Petersen fra Radikale Venstre, som fortæller, at det var “klart fra start”, at der var fejl i BBR-registret.
– Men jeg havde ikke forestillet mig dimensionerne i det her, siger han.
Spurgte I ind til, hvor mange fejl der ville være?
– Nej, jeg kan ikke huske, at vi spurgte om det præcise antal, men vi havde en forvisning om, at det var acceptabelt.
Hvor får du den forvisning fra?
– Når man får et oplæg fra ministeren om, at det her går vi ind for, så går jeg ud fra, at det er acceptabelt.
Ville det ikke være rimeligt at forvente, at I interesserer jer for, hvor mange fejl der potentielt kan være tale om, når I forvalter skatteborgernes penge?
– Jo, det kan du sige. Men det gjorde vi så ikke. Min egen interesse i det var, at jeg var utrolig interesseret i at få udfaset gas, og min sejr i den forhandling er, at vi nu får udfaset gas fuldstændig. Det var regeringen, der meget gerne ville have en varmecheck, og jeg blandede mig ikke ret meget i udformningen af den.
Usikkert BBR-register
Da blandt andre Venstre stemte nej til aftalen, lød en del af begrundelsen i en betænkning, at “varmechecken ikke tager hensyn til fejl i BBR-registreringen, og dermed vil boligejere med fejlagtig registrering af en af de omfattede varmekilder få varmechecken”.
Et eksempel på en af de fejl, der siden er kommet frem, stammer fra en parcelhusvej mellem Horsens og Hatting.
Inden for de seneste fire år har vejens naturgaskunder omlagt, så 45 af de i alt 51 huse nu er tilkoblet fjernvarme.
Alligevel står 32 af husene fortsat registreret som naturgasbrugere i BBR-registret og kan derfor potentielt få udbetalt en varmecheck.
Forventede et fåtal
Da fejlene begyndte at dukke op, erkendte klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) da også, at regeringen kendte til risikoen for fejl, da udbetalingen af varmechecken blev vedtaget. Men ikke til omfanget.
Det var imidlertid noget, de “valgte at leve med”, forklarede ministeren lørdag til TV 2.
Hvorfor lavede I ikke en stikprøveundersøgelse eller en undersøgelse blandt 1000, så I kunne se, hvor mange fejl der ville være og vurdere, om det var det værd?
– Det var vigtigt for os, at vi fik de her penge ud at arbejde så hurtigt som muligt. Hvis vi skulle have lavet meget lange undersøgelser – bureaukratiske systemer, som måske ville have bragt fejlraten ned – så ville det have haft store, negative konsekvenser for mennesker, som har brug for de her penge.
Men du må da have spurgt dig selv eller dine embedsfolk: “Hvor mange fejl kommer der? Kan vi gøre det her?”
– Vi havde ikke nogen idé om eller data på, hvor mange mennesker der ikke følger anvisningen i loven om, at man skal gå ind og opdatere sit register, når man får en ny varmekilde, siger Dan Jørgensen og tilføjer:
– Selvfølgelig er det nok ikke alle danskere, der til punkt og prikke følger reglerne, og derfor kunne der komme fejl. Men den klare besked, jeg har fået fra mit embedsværk og den relevante styrelse, har været, at det altså er et fåtal trods alt.
Vendt på en tallerken
Efter lørdagens interview med Dan Jørgensen er flere eksempler på fejl dukket op.
Søndag kunne Ekstra Bladet fortælle om en direktør på et botilbud, som undrede sig over, at beboerne fik pengene udbetalt, selvom de ikke har egne varmeudgifter. Pengene var ifølge avisen allerede blevet brugt på stoffer og spil.
Hvad der konkret gjorde udslaget, vides ikke. Men mandag vendte ministeren på en tallerken og meddelte, at regeringen nu alligevel gerne ville undersøge omfanget af fejl.
I alt har 400.000 danskere modtaget en check på 6000 skattefri kroner, der tilsammen løber op i 2,6 milliarder kroner.
Præcis hvordan styrelsen vil få et overblik over, hvem der uberettiget har fået penge udbetalt, er fortsat uklart.
Dan Jørgensen kan over for TV 2 kun fortælle, hvordan det ikke skal foregå:
– Udgangspunktet var selvfølgelig, at vi ikke skulle lave et bureaukratisk system, hvor vi skulle ud at banke på hos 400.000 danskere for at tjekke, hvilken varmekilde de havde (…). Det er stadig ikke en mulighed at gøre det sådan.
