Det republikanske kongresmedlem Marjorie Taylor Greene lå og sov i sit hjem i den amerikanske delstat Georgia, da lyden af dørklokken vækkede hende.
Da hun åbnede døren, blev hun skræmt af det syn, der mødte hende.
Udenfor døren stod fem betjente, der ifølge Marjorie Taylor Greene var ”taktisk forberedt på en meget alvorlig situation”.
De fem betjente var rykket ud til en anmeldelse om, at en mand lå i et badekar inde i huset og var blevet skudt flere gange.
Næsten morgen kunne det republikanske medlem af Repræsentanternes Hus fortælle sine over én million følgere på Twitter, hvad der var sket.
– I nat blev jeg swatted lige efter klokken 1, konstaterede hun nøgternt og takkede sit lokale politi for håndteringen af sagen.
Ingen var blevet skudt i hendes hjem. Anmeldelsen var falsk.
To gange på to nætter
Marjorie Taylor Greene var blevet udsat for det, amerikanerne kalder Swatting. Det er en farlig dille, der har været kendt i USA siden i hvert fald 2008, hvor forbundspolitiet FBI advarede mod “det nye fænomen”.
Det går i sin enkelhed ud på, at man ringer til politiet eller alarmcentralen og anmelder et skyderi, en gidselsituation eller en anden alvorlig forbrydelse, så politiets specialstyrke – eller SWAT-team – rykker ud og stormer offerets adresse.
Selvom nogle måske synes, at det er sjovt at lave sådan et nummer, er swatting bestemt ikke nogen leg. Det er en yderst farlig form for chikane, der i de mest alvorlige tilfælde har kostet uskyldige mennesker livet.
Så galt gik det ikke for Marjorie Taylor Greene natten til onsdag. Men hvis hun troede, at chikanen var overstået, tog hun fejl.
For allerede dagen efter skrev hun på Twitter en ny besked, der i sin kortfattethed bare lød:
– Swatted igen i nat.
Begge hændelser er bekræftet af politiet i Rome, hvor Marjorie Taylor Greene bor.
Kontroversiel person
Havde det nu været en tv-krimi, ville efterforskeren sikkert have spurgt den forurettede, om hun havde nogen fjender, og hun ville sikkert med en forundret mine svare ”nej”.
I Marjorie Taylor Greenes tilfælde kan man dog ikke påstå, at hun ikke har fjender.
Det er i det hele taget svært at påstå om nogen politikere i et USA, der er dybt splittet. Men Marjorie Taylor Green har nærmest gjort det til sin specialitet at være kontroversiel.
Hun har for eksempel sammenlignet coronaretningslinjerne i Kongressen med holocaust, hvilket hun siden undskyldte. Hun har udtrykt sympati for den kugleskøre QAnon-konspiration, og hun støtter indædt Donald Trumps falske påstande om valgsvindel.
Efter at forbundspolitiet FBI ransagede den tidligere præsidents hjem i Florida, startede hun en ’Defund FBI’-kampagne til frustration for nogle af hendes partifæller.
Senest har hun fremsat et lovforslag, der vil straffe læger og andre med op til 25 års fængsel for at yde kønsbekræftende behandling til unge transpersoner under 18 år.
Modtog nyt opkald
Om det sidste var motivet for de to Swatting-hændelser, står ikke klart, da de stadig efterforskes af det lokale politi i samarbejde med Kongressens politi. Men det blev i hvert fald mere end antydet efter den første hændelse.
Her modtog politiet i Rome et nyt opkald fra en person, der med en computergenereret stemme påtog sig skylden, fremgår det af politirapporten.
Den mistænkte ”forklarede, at man var oprevet over fru Greens holdning til unge transpersoners rettigheder og erklærede, at man prøvede at swatte hende”, står der ifølge CNBC.
Da Marjorie Taylor Greene den følgende nat blev udsat for et nyt forsøg på Swatting klokken 02.53, udgav anmelderen sig for at være en mand, der var sprunget ud som transkønnet og havde skudt sin familie på Marjorie Taylor Greenes adresse.
Anmelderen kaldte sig Wayne Greene og sagde, at ”hvis nogen forsøger at forhindre mig i at skyde mig selv, skyder jeg dem”, fremgår det af politirapporten.
Denne gang sendte politiet to betjente, og igen blev sagen løst uden større dramatik.
Andre beretter om samme oplevelse
Men sagen er meget alvorlig, mener blandt andre hendes partifælle i Repræsentanternes Hus Adam Kinzinger, der er Trump-kritiker og vel dårligt kan komme længere ud på den modsatte fløj i partiet end Marjorie Taylor Greene.
– Jeg kender ikke hele historien, jeg var selv udsat for dette to gange i 2012. Det er ekstremt farligt, og hvem end der gjorde det skal retsforfølges, hvis det var forsætligt, skrev han på Twitter efter den første hændelse, hvor de nærmere omstændighederne ikke var meldt ud.
I juli berettede en oprørt Kandiss Taylor, der havde forsøgt at blive republikansk guvernørkandidat i Georgia, at hun var blevet udsat for swatting.
Marjorie Taylor Greene er overbevist om, at venstreorienterede modstandere af hendes nye lovforslag stod bag de falske anmeldelser mod hende. Hun kalder det “politisk terror”.
Faktum er, at politikerne i den amerikanske kongres i stigende grad udsættes for trusler.
Sidste år meldte Kongressens Politi ud, at antallet af trusler mod Kongressens medlemmer var steget med 107 procent fra året før. Det antal vil med al sandsynlighed stige, lød politiets vurdering.
Imens står USA nu over for et nervepirrende midtvejsvalg til november. Her håber Marjorie Taylor Greene og Det Republikanske Parti at overtage flertallet i begge Kongressens kamre fra Demokraterne.
