Mødet startede søndag klokken 18 og cirka 01.30 blev mødet hævet, efter mødets deltagere var kommet frem til at sige ja til tilbuddet.
– Vi siger ja, fordi vi ønsker at tage et socialt ansvar i København og i Danmark, i forhold til at kunne lave billige boliger, og kunne skabe fællesskaber for folk, der har lyst til at bo og være en del af Christiania-samfundet, fortæller Mette Prag, der er talskvinde for søndagens beboermøde.
– Det er en stor beslutning. Det er rigtig mange kvadratmeter, og det er rigtig kort tid, vi har til at få det udviklet, siger hun.
Planerne om boligbyggeri på Christiania betyder, at der kan bygges almene boliger på 15.000 kvadratmeter af Christiania – eller hvad der svarer til en tredjedel af det nuværende boligareal.
Vil have indflydelse på aftale
I aftalen er det ikke fastlagt, hvor på Christiania boligerne skal bygges, eller hvem der skal flytte ind i dem. Det er til gengæld noget christianitterne forventer indflydelse på.
– Selvfølgelig skal Christiania have indflydelse på det her. Staten har skitseret en rammeaftale, som er meget åben. Der er rigtig mange ting, der ikke er på plads, og det er også derfor det har været rigtig svært for folk i dag at tage stilling, fortæller Mette Prag.
Til gengæld for at staten kan bygge boliger, får christianitterne mulighed for at købe dele af området omkring Christianshavns Vold for 67 millioner kroner i statsgaranterede lån.
Derudover vil de få refunderet en række udgifter til renovering af bygninger, ligesom de slipper for at efterleve et påbud om at nedrive ulovligt opførte huse.
