Russiske turister, der nyder seværdighederne i flere EU-lande, har gennem længere tid været en torn i øjet på politikere såvel som borgere.

Som konsekvens af invasionen af Ukraine er det løbende blevet sværere for almindelige russere at rejse ind i EU- og Schengenlande.

Og nu kan russeres rejsedrømme mod vest se ud til at lide yderligere et knæk.

Ifølge Financial Times vil EU’s udenrigsministre tirsdag støtte et forslag om at afskaffe den forenklede procedure for udstedelse af Schengen-visa til russiske statsborgere, der har eksisteret siden 2007. Det siger flere anonyme kilder uafhængigt af hinanden til avisen.

Forslaget skal drøftes på et uformelt møde i Prag og er blevet stillet af Tjekkiet, der har EU-formandskabet.

En afskaffelse af visumaftalen fra 2007 vil stadig give russere og hviderussere mulighed for at ansøge om kortvarig indrejse, men med en længere sagsbehandlingstid, større krav om dokumentation og hævet pris fra 35 euro til 80 euro.

Selvom det ikke er den største hammer, medlemslandene nu har fundet frem, kalder direktør i Tænketanken Europa Lykke Friis det alligevel “interessant”, fordi landene for første gang bliver enige om noget konkret på visumområdet.

– Det tyder på, at man trods alt går ned ad en vej, som nogle lande egentlig ikke ville ned af. Man åbner nu en dør og tager et første skridt i den her retning, siger hun til TV 2.

Hun forventer samtidig, at en besværliggørelse af russiske visumansøgninger blot vil være en del af en samlet pakke, som landene skal vedtage på et topmøde til oktober.

Stadig uenighed om forbud

Forslaget lever ikke op til de mere vidtgående forslag fra flere medlemslande, herunder de baltiske lande og Finland, der vil have lukket helt for russiske visumansøgninger.

Frankrig og Tyskland vil fortsætte med at udstede visa til russere, der ikke er tilknyttet regeringen – særligt til studerende, kunstnere, lærde og professionelle. Det skriver Bloomberg.

– Mens vi forstår nogle medlemslandes bekymringer i denne sammenhæng, bør vi ikke undervurdere den transformerende kraft ved at opleve livet i demokratiske systemer på første hånd, især for fremtidige generationer, skriver Frankrig og Tyskland i et dokument, som Bloomberg har set forud for tirsdagens udenrigsministermøde i Prag.

Samtidig har man fra EU’s side også afvist ideen om at lukke helt for russiske visumansøgninger. Sent søndag aften sagde EU’s udenrigschef, Josep Borrell, at han tvivler på, at der vil kunne opnås enighed blandt samtlige EU’s udenrigsministre om helt at stoppe med at give visa til alle russere.

Ifølge Lykke Friis er der et tydeligt skel mellem EU-landene, som har tegnet sig siden krigens begyndelse.

– Dem, der i forvejen har været længst fremme i skoene med våbenstøtte til Ukraine og sanktioner over for Rusland, og dem, der vil holde russere helt ude af EU.

Danmark klar til egne regler

Tirsdag sagde Litauens udenrigsminister, Gabrielius Landsbergis, at hans land ville søge en “regional løsning” for at forbyde russiske turister, hvis EU-medlemsstaterne ikke kan blive enige om en sanktion for hele blokken. Det skriver det littauske medie LRT.

Han forventede, at der ville blive holdt forhandlinger med Letland, Estland, Finland og Polen om spørgsmålet i Prag i næste uge på sidelinjen af ​​et EU-udenrigsministermøde.

Samme ide har Danmarks udenrigsminister, Jeppe Kofod, også luftet, såfremt medlemslandende ikke kan nå en fælles løsning.

– Hvis det ikke kan lade sig gøre med en fælles løsning, vil vi fra dansk side se på muligheden for at indføre begrænsninger, der skal få antallet af russiske turistvisa længere ned, sagde udenrigsministeren til TV 2 18. august og uddybede, at han er “allerede i dialog” med europæiske kolleger om sagen og kaldte de russiske turister “provokerende”.