De sidste to år har efterårs- og vintermånederne været ekstra lange, fordi coronasmittetallene er stukket af, og en række restriktioner har begrænset os.
Men skal vi være bekymrede for, hvordan efterårsmånederne og coronavirus spiller sammen i år?
Ifølge fire eksperter, som TV 2 har talt med, er der ingen grund til panik, selvom de alle forventer, at smitten vil stige.
– Det er et helt andet scenarie end sidste og forrige år, siger Camilla Foged, der er professor i vaccinedesign på Københavns Universitet.
Danmark ligger i top
Den største forskel er, at mange af os efterhånden er ret solidt rustede mod smitte.
Vores immunitet består både af beskyttelse fra vacciner, og at mange oveni er blevet smittet af virussen, så vores immunforsvar har dannet antistoffer. Den kombination kaldes for hybridimmunitet, og den er robust, forklarer Jan Pravsgaard Christensen, der er professor i immunologi på Københavns Universitet.
– Det giver en ro i maven, for jo mere robust samfundet er, jo sværere er det for en virus at finde et hul. Så det taler for, at efterårsbølgen bliver mere afdæmpet denne gang, siger han.
Cirka 85 procent af danskerne over 40 år har fået mindst 3 vaccinedoser, mens SSI vurderer, at cirka 60 procent af befolkningen blev smittet under den store Omikron-bølge i vinteren 2021.
Ifølge Lone Simonsen, der er leder af Pandemic Center på Roskilde Universitet, gør den cocktail, at vi står et godt sted.
– Målt på hybridimmunitet er Danmark helt i top, siger hun.
Alligevel kan især én gruppe danskeres immunitet blive bedre, mener Lone Simonsen og Jan Pravsgaard Christensen – det er de ældre, der også fylder mest i smittestatistikkerne.
2,5 millioner danskere får invitation
Så når der 15. september bliver taget hul på endnu en vaccinationsudrulning, hvor først plejehjemsbeboere og senere alle over 50 år får tilbudt endnu en vaccinedosis, er det ifølge Lone Simonsen “helt fornuftigt”.
I alt drejer det sig om 2,5 millioner danskere, der får en vaccineinvitation i e-Boks.
– Alvorligheden af efteråret kommer meget an på, hvor mange der tager imod tilbuddet om at blive revaccineret. For immuniteten varer ikke evigt, især ikke for de ældste grupper, siger Jan Pravsgaard Christensen.
Tyra Grove Krause, der er faglig direktør i Statens Serum Institut, regner med, at opbakningen til vaccineprogrammet vil være “meget høj”.
– Vi forventer en dækning på samme niveau som i efteråret, for jeg vil tro, at villigheden er lige så stor nu som sidste efterår, siger hun til TV 2.
Men kan coronavirussen ikke være gledet ud af bevidstheden hos mange, som så ikke vil takke ja til tilbuddet?
– Det er rigtigt nok, at bevidstheden om coronavirus er blevet mindre over sommeren. Men den kan vækkes igen, når vi ser stigende smitte. Og jeg vil tro, at folk også vil ønske at lade sig vaccinere for at undgå de situationer, de har været i i tidligere vintre.
Måske skal ny vaccine i brug
Det er ikke fastlagt endnu, hvilken type vaccine der er i kanylerne. For lige nu har Storbritannien godkendt en ny Moderna-vaccine, der er rettet halvt mod Omikron-varianten og halvt mod den originale virusstamme.
Men vaccinen er ikke blåstemplet i EU’s lægemiddelagentur, EMA – endnu.
– Det er klart min forventning, at de bliver godkendt til september. Jeg kan ikke se, hvorfor EU ikke når det, siger Camilla Foged, der sidder med i Vaccinationsrådet, som rådgiver Sundhedsstyrelsen om vaccinationsstrategien.
Ifølge hende er fordelen ved den splittede vaccine, at den beskytter bredere end den originale vaccine, som kun er baseret på den virus, der opstod i Wuhan. Men ellers er den både sikkerheds- og bivirkningsmæssigt helt lig den vaccine, som Danmark har rullet ud.
Ny strategi får betydning
Det kommer også til at spille en rolle for forløbet i efterårsmånederne, at de danske myndigheder har skiftet strategi, når det gælder coronavirus: I stedet for at målet er, at vaccinationerne skal forebygge smittespredning og dæmpe smittetrykket, skal de nu forebygge alvorlig sygdom og indlæggelser.
Den nye strategi gør det usandsynligt, at vi endnu en gang skal igennem nedlukninger, begrænse antallet af sociale kontakter og arbejde hjemmefra, mener Tyra Grove Krause. Også selv om SSI “helt klart” forventer smittestigninger.
– Man skal ikke gå og bekymre sig om udviklingen nu, men samtidig skal man også være forberedt på, at virussen er kommet for at blive. Så man kan blive smittet over efteråret igen, men det vil ikke have de samme konsekvenser som tidligere, siger hun.
Jan Pravsgaard Christensen er enig.
– Der vil være en øget smitte – måske især i den yngre aldersgruppe – men der forventer man ikke alvorlig sygdom, så de klarer sig med den immunitet, de har, selvom samfundet er åbent, siger han.
Han tror dog godt, at der kan dukke elementer fra de tidligere coronaefterår op.
– Men jeg tror i højere grad, at det kan blive sådan noget som anbefalinger om at tage en hurtigtest, inden folk vader ind over dørtrinnet på plejehjem eller hospitaler, siger Jan Pravsgaard Christensen.
Den store joker
Når vejret bliver koldere, bliver smittetallene højere, og de tre eksperter regner alle med, at smitten vil stige de kommende måneder, ligesom den gør det for andre virusser – for eksempel influenzavirussen.
Men hvorfor det sker, er usikkert. Måske er smitten lavere i sommermånederne, fordi uv-strålingen fra solen ødelægger virussen, eller måske skyldes det, at en højere luftfugtighed er dårligere for den. Oven i det er vi ofte tættere sammen indenfor, når det er koldt, hvilket giver virussen bedre forudsætninger.
Uanset hvad vil der sandsynligvis også komme flere indlagte og alvorligt syge de kommende måneder, forventer både SSI Jan Pravsgaard Christensen.
– Men det er ikke noget, der får alarmklokkerne til at ringe, som situationen er nu, siger han.
Det kan det til gengæld få, hvis en flugtvariant af virussen dukker op og viser sig i stand til at undvige den immunitet, vi har opbygget.
– Så bliver de sårbare mere sårbare, siger Jan Pravsgaard Christensen.
Sker det, at en rigtig “skrappert” dukker op, skal Danmark være klar til at skrue hurtigt op for overvågning, vaccinering og kapacitet på hospitalerne, mener Lone Simonsen.
– Hvis der kommer en rigtig gamechanger-variant, så skal vi reagere hurtigt, siger hun.
Gode udsigter i det store perspektiv
Selvom flugtvarianter altid kan dukke op, er der ikke nogen truende varianter i horisonten, vurderer Tyra Grove Krause.
– Vi holder meget øje med de nye varianter, og lige nu ser det fredeligt ud, siger hun.
WHO’s liste over “bekymrende virusvarianter” består kun af én variant: Omikron. Og hverken Sydafrika eller Indien er ramt af smittebølger, som man ellers tidligere har set, inden samme varianter har lagt store dele af resten af verden ned.
– Hvis man ser ud over verden lige nu, ser man et mønster med kæmpebølger, men det er, som om alting går nedad lige nu. Så jeg regner med, at vi har det værste af pandemien bag os, siger Lone Simonsen.
Når hun er optimist, skyldes det også den måde, pandemier har udviklet sig gennem historien. Flere børnesygdomme, mæslinger og influenza er alle endt som sæsonvirusser. Hun tror, at coronavirus følger det samme mønster.
– Det er derfor, at pandemier ender. Så nu skal vi lære at leve med coronavirussen – også selvom det er efterår og vinter, siger hun.
