De seneste dages hurtige russiske tilbagetrækning fra Kherson er blevet kaldt “historisk” og har fået jublende ukrainere på gaden overalt i landet.

Men tilbagetrækningen blotter også, hvordan krigen har sat et mærkbart præg på landskabet og infrastrukturen i området omkring Dnipro-floden. Blandt andet viser satellitbilleder fra firmaet Maxar, hvordan flere broer er blevet ødelagt i løbet af den sidste uge. CNN skriver, at det i alt drejer sig om mindst syv broer i Kherson-regionen, der er blevet ødelagt de sidste 24 timer.

Præcis hvordan broerne er blevet ødelagt, er der ikke nogen officiel forklaring på fra hverken russisk eller ukrainsk side.

Men ifølge Kristian Lindhardt, der er major og militæranalytiker ved Institut for Strategi og Krigsstudier, er det tydeligt, hvem der har ødelagt broerne.

– Jeg ikke i tvivl om, at russerne står bag, siger han til TV 2.

Jernbanebro og dæmning er ramt

Et af de steder, satellitterne har fotograferet, ligger nord for Kherson by.

Her er vejen over Nova Kakhovka-dæmningen, der ligger ved et vandkraftværk, bristet. Det betyder, at et stykke meget vigtigt infrastruktur i området er ødelagt, både i forhold til at krydse floden, men også fordi dæmningen holder store vandmasser tilbage.

Billederne viser, at vejen er blevet ødelagt fra torsdag til fredag – kort efter at russiske styrker trak sig tilbage til den østlige side af Dnipro-floden og Kherson by. Ifølge The New York Times hørte lokale i området en stor eksplosion fredag aften.

Et andet eksempel er broen Antonivka, der består af en bro til køretøjer og en jernbanebro til tog. Både satellitbilleder og billeder på sociale medier viser, at broen er kollapset. The New York Times skriver, at lokale kort før daggry fredag hørte en voldsom eksplosion og så, hvordan “tagene på husene omkring broen blev blæst af som følge af eksplosionen”.

Broen har været en af de vigtigste veje til Kherson i krigen, hvor den blandt andet har været brugt til transport af russisk krigsmateriel og forsyninger. Den nærmeste vej, der krydser floden, ligger mere end 70 kilometer derfra, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Og en tredje er Darivka-broen, der går over Inhulets-floden. Den er også kollapset.

Gør næste træk sværere for Ukraine

Kristian Lindhardt havde været mere overrasket, hvis russerne ikke havde sprængt broer på vej ud af området. For de er en del af en række såkaldte tilbageholdte ødelæggelser, som er helt standard praksis i krig.

– Man sprænger simpelthen alting helt i luften, når man trækker sig ud, siger han.

En flod – særligt en så gigantisk af slagsen som Dnipro-floden – udgør en svær forhindring for ukrainerne, hvis de gerne vil rykke længere mod øst. En vandhindring, kalder Kristian Lindhardt det.

Så når stribevis af broer bliver ødelagt, er det en fordel for russerne, lyder det.

– Hvis ukrainerne skal videre ned til Krim, skal de passere over floden. Og nu bliver de nødt til reparere det ødelagte eller helt at bygge nye broer. Så det er ganske enkelt blevet sværere, siger Kristian Lindhardt.

Hulrum til sprængstof i Storstrømsbroen

Helt lavpraktisk bliver broerne sprængt ved, at en gruppe ingeniørsoldater laver en beregning. De finder frem til, hvor meget sprængstof der skal til, før broen bliver ødelagt eller i det mindste ubrugelig. Derefter påsætter man sprængstof.

– Og så bliver der sagt “nu”, siger Kristian Lindhardt.

Strategien om at ødelægge infrastruktur for at komme fjenden i forkøbet har også været på tegnebrættet i Danmark, fortæller militæranalytikeren.

– Under Den Kolde Krig havde man et hulrum i Storstrømsbroen, hvor der var plads til at placere sprængstof, hvis krigen skulle blive varm. Og man havde mængden liggende klar tæt på, siger Kristian Lindhardt.

Kunsten at trække sig tilbage

De ødelagte broer vidner om, at tilbagetrækningen er foregået nogenlunde roligt og kontrolleret. Kristian Lindhardt kalder det “velgennemført” sammenlignet med, da russerne trak sig tilbage fra Kharkiv i september.

Kristian Lindhardt understreger, at tilbagetrækninger ikke er nogen let disciplin. Især fordi man skal trække sine soldater ud ved at lave tilbagegang gennem sine egne enheder.

– Det er som at springe buk baglæns. Alt kan gå galt, og de kan meget let komme til at skyde på hinanden, siger han.

Alligevel må man ikke glemme, at den russiske tilbagetrækning er udtryk for “et enormt strategisk nederlag”, mener Kristian Lindhardt.

– De trækker sig, fordi de står svagt. Det er en russisk fadæse og en ukrainsk succes, siger han.

Smadret til ukendelighed

Lørdag aften sagde den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, ifølge Reuters, at russiske styrker har “ødelagt al kritisk infrastruktur i Kherson”, før de flygtede fra byen i syd.

Så selvom det er en sejr for ukrainerne, at russerne har forladt området vest for Dnipro-floden, er det genvundne areal i miserabel stand.

– Jeg forventer, at når vi ser billeder fra Kherson, så vil vi se, at alt er smadret, ødelagt og plyndret til ukendelighed, siger Kristian Lindhardt.

Han peger også på en anden udfordring, som russerne med al sandsynlighed har efterladt, før de trak sig tilbage: Skjulte miner – at russerne har luremineret.

– Man samler noget op, for eksempel et våben, og så er det forbundet til en sprængladning. Det er rigtig nasty. Men det er også helt klassisk, siger Kristian Lindhardt.