EU ventes søndag at formalisere en aftale om et prisloft for russisk olie på 60 dollars per tønde. Prisloftet skal presse Ruslands indtægter fra oliesalg og samtidig holde den globale olieforsyning på et stabilt niveau.
Og forhandlingerne mellem EU-landene har været en “svær øvelse”, siger Jens Nærvig Pedersen, der er chefanalytiker hos Danske Bank, til TV 2.
– Da krigen ramte, var man hurtige til at blive enige om en masse ting, men med energi har det været sværere, fordi man skal balancere mellem at ramme Rusland, men ikke skære dem helt væk fra det globale energimarked og sende verdensøkonomien i sænk, siger Jens Nærvig Pedersen.
Et prisloft vil konkret sige, at EU-landene beslutter, hvor meget man maksimalt vil betale for russisk energi. Dermed bliver det i teorien EU – og ikke Rusland – som sætter prisen på gas.
G7-landene, de syv største økonomier i verden, er tidligere blevet enige om et prisloft på 65-70 dollars per tønde, men de samlede EU-lande har siden skulle forhandle om, hvorvidt de ville bakke op om prisloftet.
Lande som Danmark, Tyskland og Holland har været bekymrede for, at Rusland vil finde andre at sælge gas til, hvis EU skulle lave et indgreb i markedet.
Påvirker benzinpriserne
Og i Danmark skal vi holde godt øje med prisloftet.
Oliepriserne på verdensplan afhænger nemlig blandt andet af, hvordan situationen udvikler sig, og det kan i sidste ende påvirke danskernes benzinpriser, siger Jens Nærvig Pedersen.
– Beslutningen legitimerer i et eller andet omfang, at lande som Indien og Kina fortsat kan købe olie af Rusland, siger han og fortsætter:
– Det betyder, at der stadig vil flyde olie fra Rusland til verdensmarkedet, og det vil give en lavere oliepris og dermed en lavere benzinpris, end hvis man havde indført hårde sanktioner mod Rusland, så de ikke kunne sælge olie, eller havde sat prisloftet lavere, så Rusland svarede igen med at slukke for produktionen.
Hvem sidder på kortene?
Nu, hvor der er enighed om prisloftet, bliver det ifølge Jens Nærvig Pedersen interessant at se, om lande som Kina og Indien, der nu er de primære købere af russisk olie, vil tilslutte sig aftalen eller bruge den til at forhandle en større rabat på russisk olie.
– Det er jo det, der er håbet fra G7, men det skal vi lige se lykkes først. Hvem sidder i virkeligheden på kortene? spørger han.
I forbindelse med, at G7-landene blev enige om prisloft på russisk olie, sagde Ruslands præsident, Vladimir Putin, i september, at et prisloft kan ramme Europa som en boomerang.
– Det er en fuldstændig dum idé, hvis nogen prøver at indføre det. Det vil ikke føre til noget godt for dem, som gør det, sagde han.