I Danmark har vi ingen særlig tradition for skolemad, som man ser det mange andre steder i verden.
Men vi har derimod en tradition for, at børn i folkeskolen får en kvart liter dansk komælk til frokost hver dag.
Skolemælksordningen, som vi kender den i dag, har været en del af hverdagen på de danske folkeskoler siden 1991, og 70 procent af alle skoler i Danmark er i dag tilmeldt ordningen, som der ydes støtte til fra EU.
Men fra næste skoleår gælder det ikke længere folkeskolerne i Københavns Kommune. Det sker, efter at Børne- og Ungdomsudvalget i 2022 besluttede at droppe skolemælksordningerne på folkeskolerne.
Årsagen til det var blandt andet en spareøvelse, da skolernes tekniske personale ikke længere skal bruge tid på håndtering af mælken, af klimamæssige hensyn og af hensyn til kommunens mad- og måltidsstrategi, som fokuserer på at reducere forbruget af animalske produkter. Det meldte kommunen ud til forældrene tirsdag.
Selvom Københavns Kommune for nuværende er den eneste kommune, der har droppet skolemælken, er vores syn på mælk generelt under forandring.
For hvor mælkens rolle i vores ernæring tidligere ikke var noget, man stillede spørgsmål til, har vi som forbrugere i stigende grad sat spørgsmålstegn ved de hvide dråbers nødvendighed.
Det forklarer en madhistoriker til TV 2.
Startede efter Første Verdenskrig
Ifølge madhistoriker og underviser på uddannelsen i Ernæring og Sundhed ved Københavns Professionshøjskole Svend Skafte Overgaard har mælken spillet en central rolle i danskernes ernæring siden årene efter Første Verdenskrig, hvor der fra politisk side kom fokus på at sikre bedre folkesundhed i den brede befolkning.
Det skete i tæt samarbejde med landbruget og datidens andelsmejerier, der havde tætte bånd til de politiske partier.
– Vores forståelse i Danmark af, at mælk er sundt, stammer fra en periode, hvor man sammensatte kostråd for at komme mangelsygdomme til livs. Mælken kom til at stå centralt, fordi den indeholder lidt af det hele: vitaminer, fedtstof, kalk og kulhydrat, forklarer Svend Skafte Overgaard.
Mælk blev symbolet på en madvare, man skulle indtage for at blive en stærk og sund borger, og mælk var desuden en billig vare, vi var gode til at producere, forklarer han.
Men som tiden gik, voksede der en skepsis frem over for mælken.
Mælk blev opfattet som sundt i årtier
Ifølge Svend Skafte Overgaard blev mælk i en lang årrække i det 20. århundrede opfattet som “entydigt sundt”.
Men fra slutningen af 1990’erne er der vokset en skepsis frem mod mælken og dens nødvendighed, mens plantebaserede diæter har vundet indpas i Danmark og resten af verden.
Svend Skafte Overgaard nævner som eksempel, hvordan den omdiskuterede bog ‘Kernesund familie – sådan’, der hævdede, at komælk var decideret sundhedsskadeligt, faldt i god jord hos nogle danskere, da den udkom i 2007.
– I de år begyndte særligt ressourcestærke familier i de store byer at stille spørgsmål til de gængse måder at ernære os på og at udfordre anbefalingerne i den officielle sundhedsoplysning, forklarer Svend Skafte Overgaard.
Offensiv lobbyvirksomhed
Ifølge madsociolog og lektor ved Københavns professionshøjskole Jon Fuglsang har Mejeriforeningens meget offensive lobbyarbejde på mælkeområdet i Danmark også påvirket danskernes syn på mælk.
Det er Mejeriforeningen, der står bag skolemælksordningen, som den igennem tiden har lavet mange reklamefremstød for.
Den er ligeledes afsender på flere bøger og pjecer om ernæring af skole- og spædbørn, der uddeles i kommunalt regi.
Det betegner Jon Fuglsang som en “meget tydelig tilstedeværelse” af en lobbyorganisation.
– Der har over årene dannet sig en historie hos nogle danskere om, at mælkens rolle i ernæring og skoler kun skyldes lobbyvirksomhed, og at mælken ikke har nogen legitimitet overhovedet, siger Jon Fuglsang og tilføjer:
– Mejeriforeningens påvirkning har igennem lang tid været så synlig, at de i dag står et meget svært sted rent kommunikativt, når folk i stigende grad stiller spørgsmål til nødvendigheden af mælk.
Fødevarestyrelsen anbefaler dog stadig, at børn over 2 år og voksne drikker fra 300 til 350 milliliter mælk eller andet mælkeprodukt dagligt.