Den omdiskuterede app Tiktok er ikke et “sikkert sted” at opholde sig for personer under 18 år, og forældre og deres børn bør derfor slette appen på børnenes telefoner – eller tage et kritisk blik på privatlivsindstillingerne.
Sådan lød meldingen tidligere fredag fra Medierådet for børn og unge.
Men rundt omkring i de danske hjem er forældre uenige om, hvorvidt det nu også er en god ide at forbyde Tiktok på deres børns telefoner.
Hvem kan kineserne sælge dataen til?
I en ny Megafonmåling foretaget for TV 2 svarer 9 procent af forældre til børn mellem 9 og 16 år, at enten de eller deres børn har valgt at slette barnets profil som følge af den senere tids debat om den kinesiske app.
49-årige Tanja Thomsen er en af dem.
– Det er ikke noget, jeg har fået mange point for. Men det er min pligt som forælder at passe på mine børn, siger hun.
Tanja Thomsen er koordinator i en medicinalvirksomhed, bor i Ørestad og har to børn, en dreng på 12 år og en pige på 15 år. Mens sønnen er fan af Youtube, har Tiktok for datteren været den store kærlighed.
I hvert fald lige indtil Tanja Thomsen for omkring to år siden valgte, at datteren ikke længere måtte have den populære app.
Her begyndte historier at pible frem om, at selskabet bag appen var mistænkt for at dele data med det kinesiske styre. Og årsagen bag Tanja Thomsens beslutning var da også bekymring for, hvad kineserne kunne bruge den indsamlede data til.
– For kineserne er min datter nok ikke lige så spændende som Mette Frederiksen eller Lars Løkke, det er jeg klar over. Men hvem kan kineserne sælge dataet til? Og hvis de kan tjekke hendes sms’er og mails, hvem ved så, om det bliver interessant for nogen om ti år?
Langt fra alle deler dog Tanja Thomsens bekymringer om kinesiske øjne i nakken.
Et kinavenligt kaninhul
Spørger man Jonas Ravn, der er seniorkonsulent med speciale i unges digitale trivsel hos Center for Digital Pædagogik, har den seneste tids debat, der især er gået på bekymring for kinesisk overvågning og dataindsamling, fået flere forældre til at sætte spørgsmålstegn ved den kinesiske app.
Det oplever han blandt andet, når han er ude at holde foredrag, og det er især forældre til yngre børn, der har behov for sparring.
– Men det er svært for forældrene at forholde sig til, hvorfor det skulle været et stort problem, at der ender noget data i Kina, siger han.
Ifølge seniorkonsulenten kan det føles som et flyvsk argument for mange forældre, fordi de er mere interesseret i nære, mere håndgribelige udfordringer ved sociale medier. Som eksempelvis om der foregår digitale krænkelser på Instagram, eller om notifikationer på Snapchat udfordrer nattesøvnen.
Og derudover er det svært at forklare børnene, at det ikke nødvendigvis er positivt, at Tiktok formår at udvælge den ene video efter den anden, der er som skræddersyet til barnets interesser.
– For mange børn føles det dejligt, at appen kender dem. Men når du er på Tiktok, bliver din verden i virkeligheden mindre og mindre, og algoritmerne kan sørge for, at du til sidst ender i et kaninhul. Eksempelvis et der er meget kinavenligt, siger han.
Ifølge Jonas Ravn er der også en del forældre, der er modstandere af deciderede forbud – som en sletning af Tiktok – som vejen frem i opdragelsen.
Det gælder blandt andre den 38-årige sygeplejerske Shima Moadeli, der bor i Aarhus og har tre drenge på 3, 8 og 14 år.
Kan ikke skærme børnene
Den ældste dreng har Tiktok, og selvom Shima Moadeli har fulgt debatten om den kinesiske dataovervågning, er det ikke noget, der kan få hende til at afinstallere appen hos den ældste søn, der indtil videre er den eneste af børnene, der har Tiktok.
– Jeg kan ikke rigtig se, hvad konsekvenserne er. Hvad er det for noget data, mine børn skulle levere, der kunne være interessant?, siger hun.
Shima Moadeli er mere interesseret i, hvad det er for noget indhold, sønnen præsenteres for på Tiktok, end om hans data ender i kinesiske hænder.
Derfor påkalder hun sig også retten til fra tid til anden at følge med i, hvad han laver på appen. Ligesom hun også kræver at følge ham, så hun kan se, hvad han selv lægger op.
– Men jeg kan selvfølgelig ikke vide alt, han ser på hverken Tiktok elle andre sociale medier. Og sådan er det. Jeg tror ikke på, at vi kan pakke vores børn ind i en boble. Heller ikke i den digitale verden, siger hun.
Medierådet for børn og unge argumenterer jo for, at det ikke er et sikkert sted for børn og unge. Det påvirker dig ikke?
– Jeg mangler stadig helt konkret argumenter for hvorfor. Jeg synes ikke, at der er den store forskel på Tiktok og mange andre sociale medier, hvis formål jo også er dataindsamling og forretning, siger hun.
En datter, der blev “virkelig ked af det”
Hjemme hos Tanja Thomsen i Aarhus var reaktionen ikke just positiv fra den dengang 12-årige datter, der pludselig ikke måtte have Tiktok længere.
– Hun blev virkelig, virkelig ked af det og spurgte, hvordan hun så skulle være en del af fællesskabet, husker Tanja Thomsen.
Som plaster på såret fik datteren lov til at få Instagram og Snapchat, da hun fyldte 13. Hun skulle trods alt have mulighed for kommunikere med sine venner, forklarer moren.
Men eksempelvis Instagram har jo også adgang til brugernes data?
– Jeg ved ikke endnu, hvor problematisk den app er. Jeg synes, at det digitale er en jungle, der er megasvær at finde rundt i. Men jeg prøver at gøre mit bedste for at sætte mig ind i tingene, siger hun.
Klæder børn på til en “uhyggelig” verden
Tanja Thomsen forklarer, at hun forsøger at ”klæde sine børn bedst muligt på” til den digitale verden, som Tanja Thomsen kalder ”uhyggelig”.
Derfor taler Tanja Thomsen blandt andet med sine børn om ikke at tro på alt, de ser, ligesom hun lærer sin datter at være kildekritisk – også i forhold til hvem der kontakter hende på sociale medier.
Men er det ikke det modsatte af at klæde din datter på, hvis du bare nedlægger forbud mod Tiktok? Så lærer hun vel ikke at begå sig?
– Nej, for jeg har ikke sagt nej til alt. Og omvendt giver jeg heller ikke lov til det hele. Jeg forsøger at navigere rundt blandt landminer uden at ramme for mange af dem.
