Bedst som statsminister Mette Frederiksen (S) har forladt sin passiar hos den amerikanske præsident, Joe Biden, er omgivelserne blevet køligere.
I mere end én forstand.
Statsministeren er tirsdag aften ankommet til Grønland, hvor der venter møder om sikkerhedspolitik, men flere knaster lurer i de politiske drøftelsers træværk.
Præcis hvad der vil blive drøftet, er ikke afsløret, men mødet sker, inden et forsvarsforlig skal ligge klar senere på året.
Forsvaret har klare ønsker til, hvad det bør indeholde i forhold til indsatsen i og omkring Grønland, for på nuværende tidspunkt kan det ikke løfte opgaven til fulde.
– At påstå, at vi overvåger hele området – det grønlandske område – det ville være en sandhed med modifikationer, siger Søren Dreijer, der er skibschef på inspektionsfartøjet Knud Rasmussen.
Men der skal altså mere overvågning til, mener skibschefen, for som det ser ud nu, er der sorte pletter på kortet. Det åbner en dør på klem til eksempelvis russisk aktivitet, som Forsvaret ikke er bekendt med.
– Ja, det ville kunne ske, men om det sker i virkeligheden, det ved vi jo ikke. Vi ved jo ikke, hvad vi ikke ved. Vores opgave er stadig at overvåge, og det gør vi, siger Søren Dreijer.
Poul Primdahl, der er fungerende chef for Arktisk Kommando, som varetager Forsvarets opgaver i og omkring Grønland og Færøerne, er enig.
Der er behov for mere overvågning.
– Det vigtigste er at være i stand til at overvåge og at være i stand til at dække store områder med enten satellit eller fra luften, siger han.
Flere sager belaster diskussionen
Vejen er ikke banet for de hyggeligste omstændigheder for mødet mellem danske og grønlandske politikere, for flere sager har trukket veksler på forholdet mellem Danmark og Grønland.
Ikke mindst da Udenrigsministeriet i marts pegede på Danmarks nuværende ambassadør i Sydafrika, Tobias Elling Rehfeld, til rollen som arktisk ambassadør.
Det grønlandske landsstyre, Naalakkersuisut, har ønsket, at den arktiske ambassadør blev en person med rødder i Grønland, og det har Tobias Elling Rehfeld ikke.
Da Mette Frederiksen tirsdag ankom til Grønland, spurgte pressen hende, om hun ville være klar til at skifte den arktiske ambassadør ud.
– Det er noget af det, vi kommer til at diskutere. Altså ikke den konkrete person, men også den arktiske ambassadør er noget af det, der er på dagsordenen, sagde hun.
En anden belastende sag er “spiralsagen“, der handler om, at tusinder af grønlandske piger og kvinder fik opsat spiraler i 1960’erne og 1970’erne, uden at de havde givet samtykke til det.
Sagen er blevet beskrevet som en strategi for myndighedernes for at nedbringe befolkningsvæksten i Grønland.
Politiker kræver undskyldning
Aaja Chemnitz, der er folketingsmedlem for partiet Inuit Ataqatigiit (IA), mener, at de grønlandske kvinder fortjener en undskyldning og en erstatning.
I sommeren sidste år besluttede den daværende socialdemokratiske regering at iværksætte en udredning af spiralsagen, men den ligger stadig ikke klar, og det belaster ifølge landsstyreformand Múte B. Egede forholdet mellem Danmark og Grønland.
– Tilliden, der skal opbygges mellem vores lande, svinder mere og mere, når ting som det her ikke bliver prioriteret, sagde han 22. maj til DR.
Om Mette Frederiksen har tænkt sig at give en undskyldning til de grønlandske kvinder, står ikke helt klart.
Adspurgt om hun vil give en undskyldning, svarer hun:
– Sidst jeg var her, gav jeg en undskyldning, og den gav jeg til eksperimentbørnene, og så er der aftalt et forløb omkring spiralsagen.
I 1951 blev 22 grønlandske børn sendt til Danmark som led i et eksperiment. De kaldes eksperimentbørnene.