Skal uhelbredeligt syge have hjælp til at dø?
Ja, mener tre ud af fire danskere ifølge en ny meningsmåling lavet af Megafon for TV 2.
Men selv om opbakningen synes at være klar, er der grund til at være ekstra varsom med at sige ja til aktiv dødshjælp.
Det mener Klaus Klausen, som er formand for Lægeforeningens Etiske Udvalg, til TV 2.
– Der er forskel på at lindre, så man lever kortere og så det andet tilfælde, hvor målsuccesen klart er, at man slår folk ihjel.
Klaus Klausen peger på vigtigheden af at sondre mellem såkaldt palliativ behandling, hvor man tilbyder en døende lindrende smertebehandling med den “omkostning”, at folk lever kortere. Og så et mere direkte tilbud om hjælp til at afslutte livet.
– Der er en stor forskel i intentionerne. Det ville sikkert være lettere for mange læger, hvis de kunne give meget syge patienter en brochure med tilbud om aktiv dødshjælp, siger Klaus Klausen.
En genåbnet debat
Statsminister Mette Frederiksen (S) genåbnede debatten om aktiv dødshjælp i sin åbningstale ved Folkemødet på Bornholm i juni.
Men det mener Lægeforeningens formand er sket, uden at regeringen har gjort noget i de forgangne tre år.
– For tre år siden kritiserede Rigsrevisionen, at der ikke var tilstrækkeligt med palliative tilbud til svært syge eller døende patienter. Nu vil man så tilbyde folk at blive aflivet, siger Klaus Klausen.
I Europa er det muligt at få aktiv dødshjælp i Belgien, Luxembourg, Holland og Spanien.
I Danmark er kun passiv dødshjælp tilladt, som lovgivningen er i dag.
Det betyder i praksis, at man undlader at iværksætte foranstaltninger, som ville kunne forlænge patientens liv. For eksempel ved at afbryde respiratorbehandling.
Lille forskel, mener læge
Søren Mehl Knudsen, som er narkoselæge på Køge Sygehus, er for aktiv dødshjælp.
– Det frie valg er den fundamentale ret, man har i det her system. Hvis man har ret til fri abort, til at vælge sit sundhedstilbud og ret til mange ting, så har man også ret til, ved ubærlig lidelse og uden yderligere behandlingstilbud, at komme værdigt herfra, siger Søren Mehl Knudsen.
Han mener, at forskellen på aktiv og passiv dødshjælp er meget lille.
– Der er i princippet ingen forskel på det, man gør i aktiv og passiv dødshjælp. Når man giver passiv dødshjælp, giver man patienterne en behandling, som forkorter deres liv, siger Søren Mehl Knudsen.
I Holland har man i over 20 år haft mulighed for aktiv dødshjælp.
Her skal først patienten selv og siden to læger, hvoraf den ene er uafhængig, ud fra en række kriterier beslutte, om aktiv dødshjælp kan iværksættes. Det skal også fastslås, at patienten ikke tager sin beslutning som følge af depression eller pres udefra.
Og det mener Søren Mehl Knudsen, kan være et eksempel til efterfølgelse og en måde at undgå en etisk og juridisk glidebane.
– Hvis man bruger de hollandske regler, kommer man udenom det. Ingen af de lande, som har indført aktiv dødshjælp, har overvejet at trække muligheden tilbage, siger Søren Mehl Knudsen.
Hverken Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Venstre, Danmarksdemokraterne eller Radikale Venstre ønsker at ændre den nuværende lovgivning, så aktiv dødshjælp bliver lovligt i Danmark.
Liberal Alliance har fritstillet partiets medlemmer, så hver enkelt selv kan tage stilling til spørgsmålet. Det samme har Nye Borgerlige.
SF og Dansk Folkeparti har ikke taget endelig stilling til spørgsmålet, mens Alternativet allerede har lovliggørelse som en del af partiprogrammet.