Mere end tre ud af fire danskere mener, at uhelbredeligt syge skal kunne modtage aktiv dødshjælp i Danmark.
Det viser en meningsmåling lavet af Megafon for TV 2.
Meningsmålingen afslører desuden, at knap hver anden dansker (47 procent) finder det sandsynligt, at de selv ville yde aktiv dødshjælp til et familiemedlem eller en anden nær pårørende, hvis vedkommende var uhelbredeligt syg og ønskede at dø.
Dermed er opbakningen fortsat høj blandt danskerne.
Da Megafon spurgte danskerne om emnet sidst, i 2016, erklærede 79 procent af respondenterne sig som enten tilhænger eller i høj grad tilhænger af aktiv dødshjælp i Danmark. Denne gang er det 76 procent.
Mette F. åbner svær debat
Statsminister Mette Frederiksen (S) genåbnede debatten om aktiv dødshjælp i sin åbningstale ved Folkemødet på Bornholm i juni.
Her citerede hun forfatteren Kirsten Jacobsen, der har sagt, at ”man kan tage til Schweiz, hvis man er rig. Men jeg synes ikke, at dine ressourcer skal være afgørende for din mulighed for at dø.”
– Det er jeg enig i, sagde Mette Frederiksen.
Hun anerkendte, at “det er en svær debat”, og at for eksempel Det Etiske Råd i flere omgange har udtalt sig imod.
– Selv har jeg det helt anderledes. Og meget tyder på, at mange danskere har det som jeg, sagde statsministeren med henvisning til flere borgerforslag, der er blevet stillet i forsøg på at gøre aktiv dødshjælp lovligt i Danmark.
Løkke har ændret standpunkt
Det handler om “værdighed i den sidste tid i livet”, betonede statsministeren.
Efterfølgende slog hun fast, at hun ”personligt er tilhænger af, at vi får indført aktiv dødshjælp”. Men der er ikke noget lovforslag på vej, understregede hun, for det er en diskussion, der kræver nogle års debat.
– Min klare anbefaling er, at vi ikke konkluderer for hurtigt. Men samtalen har vi brug for.
Moderaternes formand, udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, ønsker også at genstarte debatten om aktiv dødshjælp, der ligeledes var et tema i hans folkemødetale.
– Det er en debat, jeg selv har flyttet mig på. Da jeg var sundhedsminister, trak jeg mit svar i en automat. Lægeløftet går ud på at helbrede folk, når de er syge. Jeg står et andet sted i dag, sagde han efterfølgende.
Læger advarer om glidebane
Lægeforeningen reagerede med dyb bekymring på talerne fra Bornholm.
– Vi deler ønsket om at sikre døende en bedre og værdig sidste tid. Men der er brug for at styrke mulighederne for at give lindrende behandling, ikke at forårsage patientens død, sagde Camilla Rathcke, formand for Lægeforeningen, i en udtalelse.
Hun mener, at erfaringer fra udlandet viser, at aktiv dødshjælp skaber problemer.
– Vi har set en sådan glidebaneeffekt eksempelvis i Holland, hvor antallet af tilfælde af aktiv dødshjælp er stigende, og hvor det også tilbydes til grupper som ældre, der lider af demens, og børn over 12 år. Det er helt uacceptabelt for os, fastslog Lægeforeningens formand.
Camilla Rathcke kaldte udmeldingen fra statsministeren “et uheldigt signal” og anførte, at der er mange andre ting, man kunne prioritere bedre for at give patienter en sidste tid med ro og uden smerter.
Borgerforslag skal i Folketinget
Så sent som i slutningen af maj nåede et borgerforslag om at gøre aktiv dødshjælp lovligt i Danmark de påkrævede 50.000 underskrifter, det kræves for at få forslaget taget op i Folketinget.
Men hidtil har der ikke været antydningen af flertal for det dilemmafyldte spørgsmål.
Hverken Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Venstre, Danmarksdemokraterne eller Radikale Venstre ønsker at ændre den nuværende lovgivning, så aktiv dødshjælp bliver lovligt i Danmark.
Liberal Alliance har fritstillet partiets medlemmer, så hver enkelt selv kan tage stilling til spørgsmålet. Det samme har Nye Borgerlige.
SF og Dansk Folkeparti har ikke taget endelig stilling til spørgsmålet, mens Alternativet allerede har lovliggørelse som en del af partiprogrammet.
Etisk Råd hælder mod et nej
Senest Det Etiske Råd diskuterede aktiv dødshjælp, var i 2012. Dengang sagde de fleste medlemmer nej tak.
Det nuværende Etiske Råd arbejder mod at kunne komme med en udtalelse i oktober.
Formand for rådet, Leif Vestergaard Pedersen, sagde i forbindelse med borgerforslaget, at han selv hælder mod et nej. Han kalder aktiv dødshjælp en potentiel “moralsk glidebane”. For legalisering vil betyde, at samfundet skal definere, hvem der har lov at vælge aktiv dødshjælp.
Han indvendte også, at man risikerer, at syge og døende vælger aktiv dødshjælp af hensyn til deres pårørende.