Natten til onsdag dansk tid kommer der en særlig meddelelse fra Donald Trump.

Hvad den tidligere præsident vil sige er ikke offentligt kendt, men mange forventer, at han vil annoncere, at han stiller op til præsidentvalget i 2024.

Timingen er ikke ideel for Donald Trump, eftersom hans republikanske parti netop har været igennem et midtvejsvalg, der i bedste fald ender med en dyrekøbt sejr.

Hvad værre er, får Donald Trump af mange iagttagere en stor del af skylden for republikanernes dårlige valgresultat.

Amerikanerne er simpelthen trætte af Trump, konkluderer blandt andre TV 2s USA-analytiker Mirco Reimer-Elster.

Det understreges af, at mange af de kandidater, som Donald Trump støttede, tabte deres midtvejsvalg. Det gælder også en hel del af de kandidater, der har støttet den tidligere præsidents ubegrundede anklager om valgsvindel i 2020, da han blev stemt ud af Det Hvide Hus.

Nægter at anerkende Trumps nederlag

CNN har lavet en opgørelse over kandidater, som enten har afvist, betvivlet eller forsøgt at få omstødt Joe Bidens valgsejr i 2020, og som stillede op som enten secretary of state, guvernør eller senator. Det er poster, som potentielt kan sikre afgørende indflydelse på udfaldet af præsidentvalget i 2024.

Secretary of state kan bedst oversættes til en delstats indenrigsminister, og det er i mange tilfælde delstaternes øverste valgansvarlige.

Blandt de Trump-støttede kandidater til den post, fandt man eksempelvis Mark Finchem, der stillede op i Arizona. En cowboyhattebærende republikaner, der har erklæret sig som medlem af den højreekstreme milits Oath Keepers og nægter at anerkende Trumps nederlag i 2020.

To år senere fører han stadig forgæves kampagne for at få forkastet Joe Bidens sejr i Arizona. Han har også opfordret til anholdelse af politiske modstandere.

Til manges store lettelse tabte Mark Finchem valget om at blive Arizonas øverste valgchef, og den samme skæbne led mange af hans ligesindede over hele landet.

Valgbenægtere tabte i vigtige stater

Arizona er i denne sammenhæng af væsentlig betydning. Fordi her vandt Joe Biden i 2020 med under 11.000 stemmer til Donald Trump, og det er en af de seks stater, hvor Donald Trump forsøgte med alskens midler at få omgjort et tæt valgresultat.

I alle seks stater – Arizona, Michigan, Nevada, Georgia, Pennsylvania og Wisconsin – afviste vælgerne kandidater, der har støttet Trumps falske påstande om valgsvindel, og som nu stillede op til poster, der kunne give dem magt over valghandlingen i delstaterne.

Ifølge CNN’s opgørelse var der 12 kandidater til indenrigsministervalgene, som passer på kriterierne for en election denier – en valgbenægter. Fire af dem vandt, mens otte af dem tabte.

Fælles for de fire vindere er, at de alle stillede op i republikanskdominerede delstater, som Donald Trump vandt klart i 2020. De fire er:

  • Wes Allen, Alabama
  • Chuck Gray, Wyoming
  • Mona Johnson, South Dakota
  • Diego Morales, Indiana

Ifølge CNN’s opgørelse var der 22 kandidater til guvernørposterne, som lever op til kriterierne for at være valgbenægtere. Otte af dem vandt, mens 12 tabte, og to valg er ikke afgjort endnu.

En guvernørkandidat, hvis synspunkt man ikke kan være i tvivl om, er Doug Mastriano, der stillede op i Pennsylvania, hvor guvernøren også udpeger indenrigsministeren.

Republikaneren, der er blevet kaldt midtvejsvalgets måske mest ekstreme kandidat, har vedholdende ytret falske påstande om præsidentvalget i 2020 og arbejdet aktivt på at få resultat omgjort. I sidste ende var han dog for ekstrem for vælgerne i Pennsylvania, som foretrak demokraten Josh Shapiro.

Som et billede på valgbenægternes dårlige midtvejsvalg udsendte Doug Mastriano søndag en pressemeddelelse, hvor han erkendte sit nederlag og opfordrede sine tilhængere til at give vinderen en chance.

Ifølge Politico har de fleste valgbenægtere enten erkendt deres nederlag eller forholdt sig i tavshed.

Mange valgbenægtere valgt til Huset

Senatorerne har ikke den samme store indflydelse på afholdelsen af valg, men de skal dog stemme om godkendelsen af valgresultatet ved præsidentvalg og er derfor med i CNN’s oversigt.

CNN har udpeget 19 kandidater som valgbenægtere. Ti af dem vandt, otte tabte, og ét valg er endnu ikke afgjort.

Valget til Kongressens andet kammer, Repræsentanternes Hus, er ikke endeligt afgjort, men her forudser Washington Post, at mindst 150 valgbenægtere bliver valgt ind.

Avisen bruger en bred definition af begrebet valgbenægter. Det kan være alt fra at så tvivl om Joe Bidens sejr til at have modsat sig godkendelsen af valgresultat 6. januar 2021 eller at have udtrykt sympati for demonstrationen, der førte op til stormen på Kongressen.

Ved midtvejsvalget bevarede Det Demokratiske Parti flertallet i Senatet, hvor det er sikret 50 pladser og dermed den afgørende stemme til vicepræsident Kamala Harris, hvis Det Republikanske Parti også skulle ende med 50 pladser. Det bliver først afgjort, når der har været omvalg i Georgia 6. december.

Donald Trump har indkaldt til pressemøde i hans Florida-residens Mar-a-Lago tirsdag klokken 21. Det er klokken 03.00 natten til onsdag dansk tid.