Der er krig i Europa, og derfor skal en helligdag afskaffes. Det bliver ”givetvis” store bededag, der får kniven.
Det var i hvert fald budskabet fra den nyslåede SVM-regering, da den med Mette Frederiksen (S) i spidsen præsenterede sit regeringsgrundlag onsdag.
– Hele idéen med det her er, at vi har behov for at finansiere nogle øgede forsvarsudgifter, sagde statsministeren.
Beslutningen om at sløjfe den mere end 300 år gamle fridag har allerede fået skarp kritik med på vejen fra både kirken, fagbevægelsen og debattører. Hos Nye Borgerlige vil man endda have manøvren op til folkeafstemning.
Men hvor meget forsvar får man egentlig i bytte for en helligdag?
– Det er et ædrueligt skøn
TV 2 har bedt cheføkonom i Dansk Erhverv Tore Stramer regne på, hvor mange penge statskassen egentlig får ud af, at vi alle sammen arbejder én dag mere om året.
– Når vi går mere på arbejde, producerer vi mere, og vi får dermed også en større økonomisk aktivitet. Det giver staten større indtægter gennem for eksempel skatter og moms, forklarer han.
I runde tal løber de ekstra indtægter op i cirka fire milliarder kroner om året. Men tallet er usikkert, understreger cheføkonomen.
Det tager nemlig udgangspunkt i en vurdering fra Finansministeriet om, at den ekstra arbejdsdag om året samlet set vil svare til cirka 8500 fuldtidsbeskæftigede.
Det tal kan både blive højere eller lavere alt efter, hvor mange der rent faktisk arbejder den ekstra dag om året, og hvor mange der bare holder fri på en anden måde i stedet.
– Man skal nok passe på med at slå to streger under tallet. Det er et ædrueligt skøn, som Finansministeriet formentlig også har lavet, men det er usikkert, siger Tore Stramer
Skal først bruges på kedelige ting
Den nye regering har sat sig som mål, at Danmark skal bruge 2 procent af bnp på Forsvaret allerede i 2030. Hidtil lød målet på 2033.
Til næste år er der afsat knap 30 milliarder kroner til Forsvaret, og det vil koste i omegnen af 18 milliarder ekstra om året, når målet er nået.
Ifølge regeringen vil det dog koste yderligere 4,5 milliarder om året at nå 2 procent af bnp i 2030. Pengene skal blandt andet gå til at styrke værnepligten, forskning og cybersikkerhed.
Men ifølge seniorforsker og leder af Center for Militære Studier på Københavns Universitet Kristian Søby Kristensen har Forsvaret først og fremmest nogle store huller, som skal lukkes.
– Det er mange penge, men Forsvarets udstyr er også dyrt. Det er både dyrt at købe og dyrt at drive, siger han til TV 2.
Da den tidligere S-regering i kølvandet på krigen i Ukraine gav Forsvaret et såkaldt kasseeftersyn, viste det en række “væsentlige udfordringer”.
Blandt andet er flere danske kaserner “ved at falde sammen”, og så er der hårdt brug for at fyldt Forsvarets lagre med blandt andet ammunition, fortæller Kristian Søby Kristensen:
– Der er en masse kedelige ting, man skal bruge penge på først. Derefter er det gået op for hele Europa, at man kan risikere at komme i rigtig krig.
Svarer til ni kampfly om året
Først når de mest påtrængende huller er lukket, kan man ifølge seniorforskeren overveje at investere i mere af det forsvar, vi allerede har i forvejen
Det kunne ifølge Kristian Søby Kristensen meget vel være flere af de nye F-35 kampfly, som Forsvaret allerede har bestilt 27 af.
Sat lidt på spidsen svarer de fire milliarder kroner ekstra, som staten cirka vil få ind om året ved at afskaffe store bededag, til omkring ni af de nye kampfly – ikke inklusive de meget store udgifter til drift og vedligehold.
Men man kan også vælge at bruge pengene på udstyr, Forsvaret ikke allerede råder over.
Det kunne ifølge Kristian Søby Kristensen være luftforsvar.
– Kigger man til Ukraine, kan man se, at det nok er en meget god idé også at kunne skyde fly og missiler ned. Det kan det danske forsvar stort set ikke i øjeblikket, siger han.
TV 2 har spurgt Finansministeriet, om de selv har beregninger for, hvor meget statens indtægter vil stige ved en afskaffelse af en helligdag, men de er endnu ikke vendt tilbage.
