Finnerne har søndag været forbi stemmeurnerne ved parlamentsvalget, og med over 99,9 procent af stemmerne optalt står det borgerlige Samlingspartiet til at blive det største parti og valgets vinder.

Partiet, der ledes af 53-årige Petteri Orpo, står til at få 20,8 procent af stemmerne og 48 mandater. Det er en fremgang på ti mandater og dermed valgets højdespringer.

– Jeg er meget glad. Det er en stor sejr for os. Jeg tror, at det finske folk ønsker forandring. Nu vil jeg åbne for forhandlingerne med alle partier, siger Petteri Orpo ifølge det finske medie Yle.

Socialdemokraterne med den siddende statsminister, 37-årige Sanna Marin, i front står til 19,9 procent af stemmerne og 43 mandater – en fremgang på tre mandater. Sanna Marin mener, at partiet “har grund til at være glade for dette resultat”, selvom de ikke længere er det største parti.

– Opbakningen og antallet af pladser er steget. Det er en rigtig god præstation, selvom jeg ikke kom først i mål i dag, siger hun ifølge Yle.

Det indvandrerkritiske parti De Sande Finner med 45-årige Riika Purra i spidsen står til at blive næststørst med 20 procent og 46 mandater. De går frem med syv mandater.

Det finske parlament består af 200 medlemmer, og en kommende regering skal derfor sikre sig opbakning fra mindst 101 medlemmer.

Det kan vise sig at blive meget afgørende, hvem der bliver det største parti.

Det er partiet med flest mandater, som først får muligheden for at danne regeringen, og som regel ender partilederen med at lande statsministerposten, skriver Yle. Som det står nu, bliver det altså Petteri Orpo, der skal lede forhandlingerne om Finlands kommende regering.

Muligt samarbejde over midten

Samlingspartiet har ført meningsmålingerne over det seneste års tid, men op til valget jævnede målingerne sig ud mellem de tre partier, der kæmper om landets politiske toppost.

Det sker ofte, at partiet i spidsen for regeringen går tilbage, forklarer TV 2s nordiske korrespondent, Jesper Zølck. Men det ser ikke ud til at gælde for Sanna Marin.

– Der er også meget, der tyder på, at hun er ganske populær i den finske befolkning. En måling fra en af de største aviser viste, af 64 procent mener, at hun enten havde gjort et ”rigtig godt” eller ”okay” arbejde som statsminister, siger han.

Samlingspartiet og Socialdemokratiet har ifølge Yle begge sagt, at de er villige til at gå i regering sammen, og meningsmålinger har også udnævnt den koalition som den mest populære.

– Man er overhovedet ikke bange for at lave koalitioner hen over midten. Det er et meget konsensussøgende system, forklarer Jesper Zølck.

Sanna Marin har nægtet at lave et regeringssamarbejde med De Sande Finner og har kaldt partiet ”åbent racistiske”.

Petteri Orpo fra Samlingspartiet har ikke afvist et eventuelt samarbejde med Riika Purra, men har samtidig meldt ud, at en regering med De Sande Finner ikke er en del af hovedstrategien.

Den hidtidige regering, der mønstrer 117 mandater, består af en koalition af fem partier: Socialdemokratiet, Centerpartiet, De Grønne, Venstreforbundet og Svensk Folkeparti.

Presset økonomi har været hovedemne

Økonomi har været hovedemnet i valgkampen i Finland, der ligesom Danmark kæmper med høje energipriser og stigende inflation. Men statsgæld og de offentlige finansers bæredygtighed har spillet en særligt stor rolle.

– Den finske statsgæld er vokset fra omkring 63 procent af bnp (bruttonationalproduktet, red.) i 2019 til nu at være omkring 73 procent. Det er et ganske gevaldigt hop. Det betyder, at staten skal spare ganske store milliardbeløb i euro, forklarer Jesper Zølck.

Dertil har klima og uddannelse også været højt vægtet i debatten.

Det finske system

Parlamentsmedlemmerne bliver valgt i 13 distrikter, og hvert parti får et antal pladser i parlamentet ud fra deres andel af stemmerne i hvert enkelt distrikt.

Vælgerne sætter kryds ud for kandidaterne på listen, og de mest populære fra hver liste får så en plads i parlamentet.

– Det er ikke nødvendigvis, hvem der får flest stemmer, men hvem der får flest mandater. Der er 13 valgdistrikter, og der tæller man op individuelt i hvert enkelt distrikt og regner mandaterne sammen. Så man kan sagtens være et par procentpoint under og stadig blive det største parti, siger Jesper Zølck.