Wagner-lederen, Jevgenij Prigozjin, har ikke lagt fingre imellem, når han i den seneste tid har kritiseret Rusland.

Han har blandt andet kaldt præsident Putin for ’glade bedstefar’, raset over sine hær af lejesoldaters manglende ammunition i Bakhmut og forudset et russisk nederlag.

Han nåede også at true med at forlade Bakhmut med sin hær, hvis ikke russerne efterkom han ønske om mere ammunition.

I en ny besked på beskedtjenesten Telegram tager han den skridtet videre.

Her skriver han, at det ikke var ukrainske styrker, der angreb og provokerede lejesoldaterhæren Wagner-gruppen, da de gennem de seneste par dage har trukket sig ud og overdraget Bakhmut til den regulære russiske hær.

Hundredvis af miner

Ifølge Prigozhin har russiske styrker nemlig forsøgt at sprænge hans mænd i luften, da de trak sig tilbage fra den østukrainske by, som de erobrede i sidste måned.

Eksplosive anordninger var placeret flere steder på vej ud af byen – herunder hundredvis af miner, skriver han.

– Det var ikke nødvendigt at placere disse anordninger for at afskrække fjenden, da de befinder sig i det bagerste område. Derfor kan vi antage, at disse anordninger var beregnet til de fremrykkende enheder af Wagner, lyder det fra Prigozjin.

– Forsøg på offentlig prygl

Ingen er kommet til skade, fortsætter Wagner-lederen.

Han hævder, at russiske embedsmænd har erkendt, at det var en ordre fra deres overordnede i Ruslands forsvarsministerium.

– Vi går ud fra, at dette var et forsøg på offentlig prygl, skriver Prigozjin.

Ministeriet har ikke kommenteret på anklagerne.

Ifølge Jevgenij Prigozjin har 99 procent af hans lejesoldater nu forladt Bakhmut og efterladt det til det russiske militær.