Unge danskere var ved at give op, men så fandt de en lækket mail – nu er deres virksomhed milliarder værd

Fortællingen om Synthesia begynder med et telefonopkald fra London til Zambia, et indisk bryllup og en desperat e-mail, som vender op og ned på livet for to danskere med store drømme.

Historien kunne også være begyndt med teknologien, der på få sekunder laver kunstig video uden brug af et eneste kamera. Teknologi, som får David Beckham til at tale arabisk og kinesisk, og som om få år vil gøre det muligt at lave spillefilm i Hollywood-klassen fra en bærbar uden kameraer eller skuespillere.

Man kunne også begynde med pengene. De 620 millioner kroner, der alene i juni i år blev investeret i Synthesia. Den milliard kroner, som virksomheden har rejst på to år.

Eller man kunne begynde med de 6,8 milliarder kroner, Synthesia for nylig blev værdisat til, og som gav status som unicorn – en term for virksomheder med en værdi på over en milliard dollars.

Men historien begynder i 2017.

Et afgørende opkald

Her fik danske Steffen Tjerrild et opkald fra London, der fik ham til at sige sit job op.

Han var i Zambia på arbejde for en lokal kapitalfond, men mellem besøg hos energiselskaber og kyllingefarme ringede hans ven Victor Riparbelli, som han kendte fra det danske startup-miljø.

Victor Riparbelli fortalte, at han havde en idé. Han befandt sig i London, og der havde han været i et lille års tid, efter at han på en forretningsrejse i byen et år tidligere havde mødt en professor, han tilfældigt havde fundet på LinkedIn.

På studieturen var Victor Riparbelli på udkig efter samarbejdspartnere, som kunne hjælpe med at sælge T-shirts. Han arbejdede for den danske startup-virksomhed Son of a Tailor, som laver herretøj, og professoren, han mødtes med, havde en virksomhed med en teknologi, der kunne bruges til at skræddersy T-shirts.

Men snakken endte med at handle om noget andet end T-shirts.

– Vi fandt ud af, at vi på en eller anden måde var et meget godt match. Jeg tror, at han så mig som en ung og ambitiøs fyr, der havde mod på at skabe et eller andet. Han havde solgt virksomheder før og tjent en masse penge og var ret excentrisk og udansk, fortæller Victor Riparbelli.

– Han talte meget stort og mente, at vi sagtens kunne starte alle mulige virksomheder sammen. Det tændte mig, for det havde jeg ikke rigtigt mødt i Danmark på samme måde.

Solgte smykker og tennisudstyr

Victor Riparbelli havde ikke nogen stor teknisk baggrund.

I slutningen af sine teenageår i barndomsbyen Gentofte hjalp han lokale forretninger med at bygge webshops. Han hjalp en veninde med at sælge smykker. Hans største webshob solgte blandt andet tennisketsjere og tennisbolde.

Efter mødet tog han tilbage til København, men holdt kontakten ved lige med professoren i nogle måneder.

– En dag skrev jeg til ham og spurgte, om jeg ikke skulle sige mit job op, hoppe på en flyver til London og se, om vi kunne finde ud af et eller andet.

I løbet af det følgende år kom han under professorens vinger for at lære om nye teknologier og arbejdede med både virtual reality og kunstig intelligens. Gennem det arbejde stødte han på Matthias Niessner, en tysk computerspecialist og professor i datalogi fra det tekniske universitet i München.

En dag præsenterede Niessner ham for den første version af den teknologi, som senere skulle blive til fundamentet under Synthesia.

– Da jeg så den her teknologi, følte jeg, at det var magi, og jeg kunne ikke lade være med at tænke på det. Jeg begyndte at bygge den her hypotese om, hvor den her teknologi ville ende henne, og hvordan man kunne bygge en forretning på det, og så ringede jeg til Steffen Tjerrild, en af mine gode venner, som jeg havde arbejdet med før.

Det bringer historien tilbage til telefonopkaldet mellem London og Zambia. Steffen Tjerrild var nemlig så interesseret i projektet, at han inviterede Victor Riparbelli med til et bryllup i Indien, hvor de kunne snakke det hele igennem.

Fandt mail i stort internetlæk

Lourdes Agapito, en computerspecialist og professor ved University College London, var også kommet med på holdet, og i 2017 stiftede de to danskere, Agapito og Niessner virksomheden Synthesia.

Victor Riparbelli og Steffen Tjerrild var begge 25 år på det tidspunkt.

– Vi troede, at det ville være nemt at rejse nogle penge, fordi vi havde de her to fantastiske, verdensledende professorer med ombord. Men på det tidspunkt var der ikke særligt mange, der syntes, at den her idé om generativ kunstig intelligens, som alle snakker om nu, var særligt realistisk, fortæller Victor Ribarbelli.

– Så vi fik nej fra næsten 100 investorer i Europa, og vi var lige ved at give op.

Han fortæller, at der ikke rigtigt var nogen, der troede på, at det kunne lade sig gøre.

– Vi havde ikke rigtigt noget produkt. Det kræver rigtig meget kapital at bygge de her teknologier og få de rigtige folk ombord, siger han.

Men en stor internetlæk af mails skulle vise sig at blive Synthesias redning.

På nettet fandt Steffen Tjerrild mailadressen på Mark Cuban, en amerikansk forretningsmand og investor, som – ud over at eje basketballholdet Dallas Mavericks – i flere år har været en af investorerne i tv-serien ‘Shark Tank’, der er den amerikanske pendant til DR’s ‘Løvens hule’.

Det er Sony Pictures, der producerer ‘Shark Tank’, og i november 2014 havde en hackergruppe lækket en lang række forretningshemmeligheder, lønforhold, manuskripter for kommende film og ikke mindst e-mails mellem medarbejdere.

Her blev Mark Cubans mailadresse delt med resten af verdenen.

Steffen Tjerrild tog chancen og sendte ham en kort e-mail, der forklarede lidt om teknologien, og han spurgte Mark Cuban, om det kunne være interessant for ham.

– Til stor overraskelse for os begge to svarede han en halv time senere, fortæller Steffen Tjerrild.

– Han syntes, at det var ret interessant. Vi skrev sammen de næste 12-13 timer. Han sendte os spørgsmål, og vi svarede.

Klokken 4 om natten London-tid skrev han, at han gerne ville investere en million dollars i dem.

– Det blev startskuddet. Det er en nat, vi sent vil glemme, Steffen og jeg. Vi drak champagne og købte flybilletter til Los Angeles for at komme backstage til ‘Shark Tank’ og mødes med Mark Cuban og hans team, siger Victor Riparbelli.

Et gennembrud med Beckham

I 2019 demonstrerede Synthesia for første gang for verden, hvad deres teknologi kunne, da de fik den pensionerede engelske fodboldstjerne David Beckham til at tale ni sprog i en video i en malariakampagne.

Ved hjælp af kunstig intelligens kunne de bygge en model af Beckham i 3D og bruge hans ansigts bevægelser sammen med optagelserne af ni andre personer, der talte blandt andet fransk, arabisk og kinesisk.

Resultatet kan ses på Youtube.

I 2020 fik Synthesia sit kommercielle gennembrud, da de lancerede den selvbetjeningsplatform, som i dag er firmaets største indtægtskilde.

Det er den, der gør, at man for 30 dollars kan lave video med animerede avatars, der ligner og lyder som mennesker, men som er genereret af kunstig intelligens.

De over 140 avatars, man i dag kan vælge mellem, er baseret på ægte skuespillere, som taler foran et green screen. Dem kan man få til at tale over 120 sprog.

Man kan tilmed få lavet sin egen avatar, hvis man vil betale for det.

– Vi fandt ud af, at selvom man godt kan se, at videoerne ikke ser helt ægte ud, så er det stadig godt nok, for der er så mange, der vil lave video, men som ikke har budgettet eller evnerne. Hvis vi kan give dem et produkt, som er meget billigere og meget nemmere, så er det okay, at kvaliteten er en smule lavere, siger Victor Riparbelli.

Film fra en laptop

Næste træk er et angreb på filmindustrien. De vil gøre det muligt at lave film uden skuespillere og uden fotografer eller kameraer.

– Vores ultimative mål er, at du kan sidde på dit soveværelse med din laptop og skabe en Hollywood-spillefilm, uden at du skal bruge andet end din fantasi og et Synthesia-login, siger Victor Riparbelli.

Teknologien er ikke god nok endnu. Ifølge Victor Riparbelli har Synthesia kun nået fem procent af, hvor langt han tror, at teknologien kan komme.

Men den bliver bedre ved hjælp af kunstig intelligens, der også er kendt som artificial intelligence eller AI.

– Når du går ind i en biograf i dag og ser en actionfilm, og der er en digitalt skabt person med i den, kan du næsten altid se, at det ikke er ægte. Det kan være i måden, personen bevæger sig på eller snakker. Men det snyder os nok til, at vi synes, at det er underholdende, siger Victor Riparbelli.

Se også historien foldet ud i Business Class på TV 2 PLay her:

Han mener, at der, hvor det bliver rigtig interessant, er den realisme, man kan opnå ved hjælp af kunstig intelligens.

– Hvis 30 designere laver en replika af mig, vil de kigge på hver enkelt pore i mit ansigt, hvordan jeg bevæger mig, når jeg snakker og så videre. Det er enormt teknisk og tager enormt lang tid. I stedet kan vi sige til et AI-system: ”Kig på de her fem minutters video af mig, der snakker til et kamera. Og lær så, hvordan jeg snakker og ser ud”. Den kan have så mange parametre og beregninger, at den kan komme frem til en digital replika, hvor du ikke kan se, at den er computerskabt. Det er det vildeste, kunstig intelligens kan, siger han.

Victor Riparbelli ved, at Synthesia skaber sig fjender i filmindustrien ved at gå den vej.

– Al ny teknologi bliver jo som udgangspunkt mødt med skepsis, og det, tror jeg i øvrigt også, er den rigtige måde at reagere på, og det har vi bestemt også mødt. Det er klart, at med den størrelse, vi har, og med den slags teknologi, så er der helt sikkert folk, der ikke synes, at det er fedt.

I erstatter jo også menneskeligt arbejde med en computer. Tager I ikke levebrødet fra mennesker?

– Der er jo ikke nogen, der kan spå om fremtiden, og jeg tror da helt sikkert, at den her teknologi vil have betydning på arbejdsmarkedet. Men det er normalt med ny teknologi, at vi finder på nye jobs, siger han.

Victor Riparbelli bruger som eksempel, at der ikke er mange sekretærer i dag, som bruger skrivemaskine, for de har tastaturer, der gør det nemmere.

– Det handler ikke om at erstatte nogen eller tage magten fra Hollywood eller fra folk, der sælger kameraer. Det handler om at gøre alle i verden i stand til at gå fra idé til video.

Han tror, at det er muligt inden for fem år.

– Der er stadig lang vej. Det kommer bestemt ikke til at ske i morgen. Man kan diskutere, om det bliver om tre, fem eller syv år. Men vi er nået dertil i den her teknologis udvikling, at det kommer til at ske. Det er der absolut ingen tvivl om, siger Victor Riparbelli.