For tre uger siden sagde Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, at der ikke bliver fred, før den russiskbesatte Krim-halvø er tilbage på ukrainske hænder.
Og nu er ukrainerne i fuld gang med at generobre området.
Mandag indledte ukrainerne en storoffensiv ved byen Kherson tæt på Krim i det sydlige Ukraine, og det er angiveligt lykkedes ukrainske styrker at bryde igennem den russiske forsvarslinje i regionen, ifølge Natalia Humeniuk, der er talsmand for Ukraines sydlige militærkommando.
Ifølge senioranalytiker i tænketanken Europa Jacob Kaarsbo, har ukrainerne har haft en interesse i at få flyttet russerne til den sydlige del af Ukraine. Heriblandt til Kherson, der siden marts har været kontrolleret af Rusland.
– Det virker, som om ukrainerne har haft en hensigt om at tiltrække russiske styrker og gøre dem møre, inden man sætter offensiven ind – lokke dem i en fælde. Det har næsten været telegraferet ganske åbent, så det synes mærkeligt, at russerne er hoppet på limpinden, siger Jacob Kaarsbo.
Årsagen til fremrykningen skyldes, ifølge analytikeren, at Kherson er et område, russerne har svært ved at forsyne. Både fordi forsyningslinjerne fra Rusland er lange, og fordi Kherson ligger op til Dnepr-floden, hvor ukrainerne kan afskære de russiske styrker.
– Ukrainerne angriber over en bred front. Det er også en større offensiv, end jeg personligt havde troet, ville komme, siger Jacob Kaarsbo.
Velorkestreret plan
Ifølge analytikeren indsætter ukrainerne styrker fra mange forskellige retninger i en frontlinje på 300 kilometer.
Det er endnu uvist, om ukrainerne lægger tyngden bestemte steder på strækningen.
– Men de har i hvert fald satset på i den indledende fase at ramme russerne rigtig mange steder. Det kan også være for at sprede dem ud og gøre dem usikre på, hvor hovedtrykket vil komme, siger han.
Til gengæld er det tydeligt at se, at ukrainerne beskyder baglandet for frontlinjen meget hårdt.
Det gælder blandt andet Kherson by og dets militære mål for at svække russerne og deres forsyningslinjer.
– Det virker som en meget velorkestreret plan, de kører efter, siger Jacob Kaarsbo.
Har udnyttet et tyndt russisk forsvar
Den ukrainske offensiv er også blevet bemærket af det britiske forsvarsministerium, som i sin daglige rapport skriver, at det er lykkedes ukrainerne at skubbe russernes frontlinje tilbage – enkelte steder “en vis distance”.
– Ukrainske formationer har nogle steder skubbet frontlinjen et stykke tilbage og udnyttet et relativt tyndt russisk forsvar, lyder det i rapporten.
Forsvarsministeriet vurderer derfor, at Ruslands næste træk sandsynligvis er at lukke hullerne i deres linje.
Det vil formentlig omfatte nogle af soldaterne fra de østlige styrker.
Offensiv kan blive afgørende – uanset udfaldet
Den ukrainske offensiv mod den russiskbesatte by Kherson kan blive et vendepunkt for krigen, uanset hvordan offensiven ender, siger TV 2s korrespondent Rasmus Tantholdt.
– Hvis det for eksempel lykkes ukrainerne at komme igennem ned til Sortehavet og afskære de russiske styrker fra hinanden og måske endda drive dem ud af Kherson, vil det være en kæmpesejr, siger han.
Men hvis det mislykkes, kan det blive et lige så afgørende moment i krigen.
– Vi kan også vende den om og sige: Hvad nu, hvis det ikke kan lade sig gøre for ukrainerne? Hvor står de i denne konflikt, hvis det viser sig, at uanset om de sætter alt ind, så kan de ikke generobre de tabte områder? Så står vi også i en ny situation, siger Rasmus Tantholdt.
– Uanset udfaldet kan offensiven blive meget afgørende for krigen i Ukraine, konkluderer han.
24. august markerede halvårsdagen for den russiske invasion i Ukraine.
