Den ukrainske børnehjemleder Natalya Lutsyk tør næsten ikke tro på sit held.

Mod alle odds er det lykkedes hende at få 15 børnehjemsbørn, der var blevet sendt til Rusland, ud af Rusland igen.

– Det er en fantastisk følelse. Jeg kunne holde mit løfte til børnene om, at jeg ville gøre alt for at få dem ud af Rusland. Det er det vigtigste, siger hun til den britiske tv-station Sky News.

Tv-stationen har mødt Natalya Lutsyk og de 15 børn i Georgiens hovedstad Tbilisi, hvor de nu venter på at kunne vende tilbage til Ukraine.

Deres beretning giver et indblik i, hvordan bortførelsen af tusindvis og ukrainske børn og unge til Rusland er organiseret.

Sendte 85 børn væk

Natalya Lutyks børnehjem ligger i Novopettrivka i det sydlige Ukraine, ud til kysten ved Det Azovske Hav.

Da krigen brød ud, husede børnehjemmet 100 børn og unge – en blanding af forældreløse og børn, hvis forældre ikke kunne overkomme at have dem boende hjemme.

Hun gik straks i gang med at kontakte forældre eller andre slægtninge og bad dem om at tage børnene hjem.

Imens overtog de russiske styrker kontrollen med Novopettrivka, der ligger lidt vest for Mariupol.

Og da dagen kom, hvor de russiske soldater mødte op på børnehjemmet, var det lykkedes Natalya Lutak at få sendt 85 af børnene hjem til deres familier.

“De skød op i luften”

På det tidspunkt i juni 2022 sad Natalya tilbage på børnehjemmet med 15 børn.

– Der kom en kortege af måske seks biler. Og en masse soldater steg ud af bilerne, alle sammen bevæbnede. Deres leder, Ivan, fortalte mig, at han var kommet for at hente børnene, fortæller Natalya.

– Jeg kunne kun se hans øjne. De havde alle sammen elefanthuer på, de var bevæbnede og lagde aldrig deres maskinpistoler fra sig. Det var først der, jeg for alvor forstod, hvad det betød at have ansvaret for børnene, tilføjer hun.

Hun bad dem mindeligt om at få lov til at føre de 15 børn over til ukrainsk kontrolleret territorium, men det blev afvist.

– De sagde, at det alt sammen (hele Ukraine, red.) snart ville være Rusland. Og hvis jeg prøvede, ville de skyde mig i ryggen, fortæller Natalya.

Børnene lod sig imidlertid ikke hente uden protester:

– Vi begyndte at diskutere med dem og sagde, at vi ikke ville afsted. At vi hellere ville blive i kælderen. De begyndte at skyde i skolegården. Vi var virkeligt bange, for mange af soldaterne skød op i luften, fortæller 14-årige Dasha Muldrak til Sky News.

Ingen slap dog for at stige op i bussen og blive kørt væk.

Via Krim til Rusland

I første omgang blev de kørt nogle hundrede kilometer væk og placeret på et andet, ukrainsk børnehjem.

Det var ikke slemt.

– Det var sommer, og krigen virkede langt væk, som Natalya forklarer det.

Men i oktober kom de russiske soldater igen.

Nu gik turen først til den russisk annekterede Krim halvø, og derfra videre over Krimbroen til den russiske by Anapa.

– Jeg havde en følelse af, at vi aldrig ville komme tilbage til vores land, siger et af børnene, Stanislav Soloviov.

Fordeles på togstationer

Fra Anapa i Rusland var det sandsynligvis planen, at børnene skulle sendes videre østpå og fordeles til russiske familier, fortæller internationale hjælpearbejdere.

– De var kun tre dage fra at blive sat på et tog mod øst. Måske på otte dages togrejse helt til det østlige Rusland. Og undervejs, så stopper de her tog. Hvis nogen ønsker et barn, eller hvis landsbyen har fået besked på at tage imod et, så bliver barnet udleveret på stationen, fortæller en af disse hjælpearbejdere, Kathy Stickel, til Sky News.

– Folk får bare at vide: ”Nu er det jeres barn. Få det registreret på rådhuset”, tilføjer hun.

En mulig krigsforbrydelse

Det er denne trafik, der for nylig fik Den internationale Straffedomstol til at udstede arrestordrer på præsident Vladimir Putin og Ruslands kommissær for menneskerettigheder Marija Lvova-Belova.

De beskyldes for at have ansvaret for den russiske politik med at tvangsfjerne ukrainske børn til Rusland – noget som domstolen vurderer til en mulig krigsforbrydelse.

Ifølge de ukrainske myndigheder drejer det sig om mindst 16.000 børn, der bliver fordelt på russiske børneinstitutioner eller bliver bortadopteret.

Rusland afviser alle anklager om tvang og siger, at man alene har fjernet børnene fra krigszoner af humanitære grunde.

Sådan gik det imidlertid ikke for de 15 børn fra Natalya Lutyks børnehjem.

I Rusland fik hun, med hjælp fra internationale kontakter, organiseret en bus, der tog turen endnu længere sydpå og fik hende og børnene over grænsen til nabolandet Georgien.

– Vi kørte og vi kiggede os omkring og så bjergene, men vi havde stadigvæk den usikre fornemmelse inden i, fortæller en af pigerne fra børnehjemmet, Lida Vlasenko.

De 15 børn bor stadig sammen – indtil videre i Georgien – og venter på, at det bliver sikkert at vende hjem.

– Selv nu kan jeg dårligt tro, at det lykkedes for os. Jeg vågner om morgenen og tænker: Skete det virkeligt? Lykkedes det for os?