Krigen vender gradvist tilbage til Rusland.
Det var budskabet fra Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, i hans daglige videotale søndag.
Foriden var Rusland natten til søndag blevet ramt af det tredje droneangreb på en uge.
– Ukraine bliver stærkere. Gradvist vender krigen tilbage til Ruslands territorium – til dets symbolske centre og militærbaser, og det er en uundgåelig, naturlig og fuldstændig retfærdig proces, siger Zelenskyj.
Selvom han ikke direkte nævnte nattens droneangreb, er udmeldingen ukarakteristisk for ukrainerne, der under krigen har haft en tilgang, hvor de ikke tager ansvaret for angreb på russisk territorium.
En talsmand for det ukrainske luftvåben fulgte op, da han søndag på ukrainsk tv forklarede, at de seneste droneangreb har til formål at påvirke den russiske befolkning, som måtte have en opfattelse af, at krigen udkæmpes langt væk.
– Der er altid noget, som flyver i Rusland, også i Moskva. Nu påvirker krigen dem, som ikke var bekymret, sagde talsmanden Jurij Ihnat.
– Uanset hvor meget de russiske myndigheder gerne vil vende det blinde øje til det ved at sige, at de har afværget alt, så er der noget, der rammer.
Skyskraber beskadiget
Det russiske forsvarsministerium har sagt, at tre droner var involveret i angrebet mod den russiske hovedstad Moskva søndag.
Ifølge russerne blev angrebet dog afværget og dronerne skudt ned, men to af dem styrtede ned i kontorbygninger.
Moskvas borgmester, Sergej Sobjanin, har oplyst, at der alene skete materielle skader på facaden på de to bygninger.
Det russiske nyhedsbureau Tass rapporterede, at femte og sjette etage af en 50-etagers bygning blev beskadiget.
Billeder fra stedet har ligeledes vist ødelæggelserne på en af byens skyskrabere.
Droneangrebet medførte, at flytrafikken kortvarigt blev indstillet fra Vnukovo-lufthavnen sydvest for bymidten, og indkomne fly blev omdirigeret til andre lufthavne.
En ny form for frygt
Rusland beskylder Ukraine for at stå bag den serie af droneangreb, som den seneste tid har været rettet mod russisk territorium.
Ikke mindst vakte det opsigt, da to eksplosioner 3. maj ramte nær kuplen på senatsbygningen Kreml i Moskva.
Selvsamme bygning, hvor den russiske regering med præsident Vladimir Putin i spidsen træffer landets politiske beslutninger.
Eksplosionerne fra dronerne gjorde stort set ingen skade på bygningen, men de stadig hyppigere angreb kan alligevel få stor betydning, har Rasmus Ross, der er underviser på Center for Luft- og Rumoperationer i Forsvarsakademiet, forklaret til TV 2.
– Man kan ramme steder, hvor krig overhovedet ikke raser eller fylder i hverdagen, hvor folk sidder på cafeer, nyder deres liv og så videre. Pludselig kan du række ind og skabe en ny form for frygt, siger han.
Altså samme påvirkning af den russiske befolkning, som den ukrainske talsmand Jurij Ihnat også fremhævede søndag.
– Det svækker uden tvivl russernes selvforståelse, at de ikke længere kan gå sikkert rundt i deres egen hovedstad. Det er destabilisering, siger Rasmus Ross.
Foruden dronerne i Moskva hævdede det russiske forsvarsministerium søndag også at have afværget et droneangreb med 25 droner på den russisk-annekterede Krim-halvø.
Ifølge russerne blev 16 droner skudt ned og yderligere seks blev stoppet med elektronisk krigsførelse og styrtede ned i Sortehavet.
Rusland vil styrke beskyttelsen
På et pressemøde mandag kalder Kremls talsmand, Dmitrij Peskov, weekendens droneangreb for en terrorhandling.
– Det er modbydeligt, og vi vil fortsætte med at bekæmpe dette, siger han ifølge Tass.
Peskov mener, at droneangrebene er udtryk for en desperation fra Ukraines side som skyldes manglende succes i den igangsværende modoffensiv.
Talsmanden understreger, at Rusland allerede har styrket sikkerhedsforanstaltninger for at beskytte civile faciliteter og boligområder mod nye angreb,
– Det gælder ikke kun for Moskva, det gælder for alle regioner, der i øjeblikket er udsat for sådanne angreb, siger han.
Tilsvarende fortæller forsvarsminister Sergej Sjojgu i en tale mandag, at “intensiverede terrorangreb” på civile mål har fået militæret til at øge beskyttelsen af russisk infrastruktur mod angreb fra havet og luften. Det skriver Kommersant.
