En glasskulptur lyser op på bordet i personalestuen, og det dufter af nybagt brød på hospitalet.

En patient er netop afgået ved døden på Regionshospitalet Gødstrup ved Herning, og sådan kan den sidste del af et nyt dødsritual på hospitalet komme til at se ud.

Det er i hvert fald skuespiller og instruktør Thure Lindhardt, skuespiller Kai Erik Bredholt og arkitekt Esben Bala Skouboes forslag til en måde at gøre dødsfald på hospitalet til et længere ritual – både for den døende, de pårørende og for personalet.

Ritualet er lavet sammen med personalet på regionshospitalet i Gødstrup, og mandag øvede sygeplejersker på hospitalet så dødsritualet.

– Det giver os måske et sprog for at kunne udtrykke nogle ting, som ellers ofte er noget, man ikke lige kan dokumentere sig ud af. Noget, der er lidt uhåndgribeligt og lidt mere abstrakt, som der også er snakket om i dag, siger Anne Maria Høj Væggemose, der er udviklingssygeplejerske på kræftafdelingen i Gødstrup.

Hun var en af flere sygeplejersker, som deltog i øvelserne med skuespillere i dag.

Her spillede personalet både patienter, sygeplejersker og pårørende og gennemgik situationerne omkring et dødsfald.

– Det vil lette vores arbejdsgang i det omfang, at vi får et ritual til at sætte ord på nogle af de ting, som ellers kan være enormt svære at famle sig frem i, siger udviklingssygeplejersken.

Mindeposer, hjemlighed og sorgkaffe

Kunstnerne og sygepersonalet har sammen udarbejdet et forslag – et arbejdsredskab – for måden, sygplejerskerne håndterer et dødsfald.

En del af det handler om at gøre rummet, hvor døden indtræffer, og de pårørende skal tage afsked, hjemligt, trygt og roligt.

Det kan blandt andet ske ved at stille stearinlys frem og dække den klinikhvide væg til med et blåt gardin.

Personalet inviterer de pårørende på “sorgkaffe” og planlægger et personligt ritual, hvor de pårørende er med til at vælge sange, digte eller andre tekster, som kan synges eller læses op af sygeplejersken, eller musik, som skal afspilles under afskeden.

Efter afskedsritualet får de pårørende en mindepose med hjem – eksempelvis de sange, som blev sunget ved ritualet.

I forslaget ligger også små ideer til ritualer for personalet, som eksempelvis kan stille en skulptur frem, når der er sket et dødsfald, og skrive navne på de afdøde på en mindevæg ved kapellet.

Mellem kunst og sygepleje

Projektet er en del af et større projekt om et samarbejde mellem kunstnere og sundhedspersonalet på Gødstrup.

Arkitekten Esben Bala Skouboe var også med til at udvikle sansestuer på fødegangene, hvor fødende kan se film fra eksempelvis Limfjorden under en fødsel, da projektet begyndte for otte år siden.

– Kunsten kan støtte os meget mere, end vi tror, i de største øjeblikke af vores liv, siger Esben Bala Souboe.

– Vi fokuserer meget på rationelle ting, funktionsting, men måske overser vi nogle af de lidt mere dybe, eksistentiellet ting, som kunsten kan bidrage med, tilføjer han.

Skuespiller Thure Lindhardt har også været med til at udarbejde ideerne til ritualer ved et dødsfald på hospitalet i Gødstrup. Men han skal ikke lære sygeplejerskerne noget, understreger han.

– Vi går ikke ind og prøver at lære personalet noget, fordi de kan det hele. Vi faciliterer et rum for dem, vi kommer med forslag til sange, tekster, der kan læses op – eller synges, hvis man vil det, siger Thure Lindhardt.

– Så de bliver, du kan sige, værter. Ikke bare for al den praktik, der følger med deres arbejde – der er også en masse omsorg i det – men også den her tredje del, som næsten er præstens rolle, uden at de på nogen måde skal være præster, forklarer han.

Han mener, at projektet er særligt, fordi det sætter to fagligheder sammen.

– Det kobler den enorme erfaring, som personalet her på Gødstrup har, med den erfaring, som vi kunstnere har, og det skaber et tredje rum, hvor både de riter og de ritualer, som vi bruger i kunsten, de fortællinger, vi bruger i kunsten, kan kobles med hele den enorme erfaring, som personalet her på hospitalet har, siger Thure Lindhardt.

For udviklingssygeplejerske Anne Maria Væggemose er kunsten også en naturlig del af sygeplejen, forklarer hun.

– I sygepleje ligger enormt meget æstetik, og det har projektet været med til at sætte fokus på. Sygepleje er ikke bare at gøre en masse praktisk og koordinere for at få enderne til at hænge sammen. Sygepleje er at se det menneske, man står over for – og i det her tilfælde hylde det liv, der var, og drage omsorg og møde de pårørende der, hvor de er, siger hun.

En vigtig påmindelse

Bettina Eschricht Holbæk er sygeplejerske på afdelingen og har stor erfaring med at bistå ved et dødsfald. Igennem 33 år som sygeplejerske har hun skullet håndtere døden, de svære følelser og de pårørende i en svær situation.

Og her mener hun, at et rammesat ritual er en god hjælp.

– Jeg tror, at det betyder meget i forhold til at få tænkt mere over tingene og få italesat det. Døden er svær for rigtig mange, og er man forholdsvis ny i faget, så har man brug for nogle redskaber til at finde sit leje i det at have med døden at gøre. Men har du en vis erfaring, så er det mere en påmindelse, mener hun.

Selvom hun har over 30 års erfaring med faget, så er hun glad for at være med til dagens øvelse i dødsritual, fortæller hun.

– Uanset hvor mange år du har været i et fag, er det vigtigt med påmindelser, fordi man lærer noget nyt hver evig eneste dag, og det må aldrig blive en standard, siger Bettina Eschricht Holbæk.